Månedsarkiv: januar 2015

Gode pdf-dokumenter fra skannede ark med Billedfremviser på Mac

Dette indlæg handler ikke så meget om musik, men nu er det jo min blog, og så kan jeg vel skrive om, hvad jeg vil. 🙂 Og indlægget handler da trods alt om noget, man ofte kan have brug for som underviser – også i musik: Man har en bog, som man gerne vil skanne nogle ark ind fra, som man vil distribuere til sine studerende i pdf-format. Hvordan får man det til at se pænt ud, hvis man har en Mac og ikke har andre programmer end standard-programmerne?

A. Skan arkene

Først og fremmest skal man selvfølgelig have skannet arkene. Vælg 300 dpi, hvis du kan indstille det – det er et godt kompromis mellem dokumentstørrelse og kvalitet. Arkiver i tiff-format eller et andet billedformat.

B. Behandling af hvert ark

BilledfremviserFor hvert ark:

  1. Åbn det skannede dokument i Billedfremviser.
  2. Sørg for, at værktøjslinjen vises – hvis ikke, vælges „Vis værktøjslinje“ i Oversigt-menuen.
  3. Vælg eventuelt rotering ved at klikke på det lille „roter“-symbol i værktøjslinjen.  Roter-symbol
  4. Sørg for, at værktøjslinjen til markering vises – hvis ikke, klikkes på Værktøjslinje til markering-symboler i værktøjslinjen.
  5. Beskær det, så der kun er det ønskede: Marker området og tryk på „Beskær“-knappen i værktøjslinjen til markering.
  6. Juster eventuelt kontrast m.v. ved at klikke på „Juster farve“-symbolet i værktøjslinjen til markering, Juster farve-symbol, og justere i det vindue, der dukker op. Forøg fx kontrast.
  7. Vælg „Eksporter…“ i Arkiv-menuen (ikke „Eksporter som pdf“).
  8. Vælg „PDF“ under format og „Black & White“ under Quartz-filter.
  9. Arkiver dokumentet.
  10. Åbn det nye pdf-dokument i Billedfremviser.
  11. Vælg „Udskriv“ i Arkiv-menuen.
  12. Tryk på „Vis oplysninger“, hvis der er sådan en knap nederst til venstre.
  13. Vælg en passende skalering.
  14. Arkiver dokumentet.

Man har nu en udgave af hvert ark, der er roteret, skåret til, i sort/hvid, og som er placeret på en A4-side. (Punkt 7-11 kan udelades, hvis man er ligeglad med placeringen på A4-siden.)

C. Samling af ark til ét dokument

Til sdist samles alle arkene, altså pdf-dokumenterne med 1 ark pr. dokument, til ét dokument:

  1. Åbn første ark.
  2. Sørg for, at der vises miniaturer til venstre (vælg fx „Miniaturer“ i Oversigt-menuen).
  3. Træk dokumentet med ark 2 ind i miniaturer-listen til venstre. NB: Hvis Billedfremviser er indstillet til at vise alle dokumenter i ét vindue, skal man være meget påpasselig med, at man ikke trækker ark 2 ind under miniaturen for ark 1, men  miniaturen for ark 1 – ellers åbner man bare både ark 1 og 2, man kombinerer dem ikke.
  4. Gentag med alle ark.
  5. Luk og arkiver.

Det var det. 🙂

PS: Man skal selvfølgelig være sikker på, at ens institution har en aftale med CopyDan, hvis man videredistribuerer materiale i elektronisk form til studerende.

Når kommerciel musik får sit eget liv: All About That Bass

Jeg synes som udgangspunkt, at det er vidunderligt, når et nummer får sit eget liv – løsrevet fra den situation, hvor det opstod. Som når Eintracht Frankfurt-fans eller Atletico Madrid-fans synger Pippi Langstrømpe-sangen. Eller når Pharrell Williams’ Happy bliver brugt af britiske muslimer til at lave deres egen video med sangen (og som så i øvrigt er fulgt op af en hel række af videoer med muslimer, der danser til Happy).

I dag faldt jeg over Meghan Trainor: All About That Bass.

Men hvorfor ikke en version med skoleinstrumenter:

Det er da et herligt eksempel på, at en skrabet version kan have sin egen charme, og at det godt kan lade sig gøre at få noget godt og sjovt ud af enklere midler, som ikke bare er en „dårligere“ eller „halv“ udgave af originalen, men som har sine egne kvaliteter.

Eller for den sags skyld en jazz-version:

 

Men allerskønnest er det alligevel, når to pragtfulde svenske piger bruger nummeret på deres måde til deres egen leg med at optræde:

Anna fortæller, at videoen er lavet med en iPad, og at de selv har stået for at optage og klippe. Og så var det jo ekstra sjov for pigerne, da Meghan Trainor selv ved et tilfælde så videoen på Facebook og kommenterede med en smiley og et hjerte…

 

Selv om musik er kommerciel, er det ikke altid ensbetydende med, at der bare er passive forbrugere i den anden ende. Vi bruger og misbruger musikken og giver den en egen plads i vores liv. Ikke mindst i skolen synes jeg, at det er vigtigt at huske. Når to piger laver deres egen dans til et stykke musik, er der noget på spil, som musikundervisningen også må kunne gribe, og som også er en vigtig omgang med musik. Musikfaget i skolen må ikke bare være morgensang, hvis det skal bevare sin relevans…

Ny rapport om den kreative industri

Creating growth · Measuring cultural and creative markets in the EUEn rapport fra EY (Ernst & Young) viser, at den kreative industri er Europas tredjestørste målt på antallet af arbejdspladser med over 7 millioner. Det er ifølge Politiken 2,5 gange så mange som bilindustrien. Alene i musikindustrien var der i 2012 ansat 1.168.000 personer. Den kreative industri omsætter for knap 4.000 milliarder kroner og havde en vækst i ansatte på 0,7 % pr. år i perioden 2008-2012, hvor øvrige industrier havde et fald på 0,7 %. Egentlig ret tankevækkende.

Hvad betydet det så for det evindelige spørgsmål om, hvad vi skal leve af i fremtiden i Danmark, og dermed også for skolen? Traditionelt har det jo været de naturvidenskabelige fag, der har været i fokus med henblik på, at vi skal have dygtige ingeniører, teknikere, programmører o.s.v. – og det skal vi selvfølgelig også have. Der har dog i de senere år været en stigende forståelse af, at det er innovation og iværksætteri, der vil drive fremtidens økonomi, ikke mindst inden for det digitale område. Men som Jakob Fogt, partner i EY, tørt konstaterer: »De fleste forbinder smartphones og tablets med innovation og udvikling, men det er værd at bemærke, at gennemsnitligt 70 % af den tid, der bliver brugt på tablets er på kreativt og kulturelt forbrug.« Så måske skal folkeskolen i højere grad tage arbejdsmarkedsaspektet alvorligt for de kreative fag?

For et fag som for eksempel musik er problemet selvfølgelig, at en vigtig begrundelse for faget traditionelt har været, at det giver æstetiske oplevelser og erkendelser, som eleverne netop ikke får gennem det kommercielle kulturforbrug, og det skulle jo nødigt gå fløjten. Jeg er dog nogen loren ved en for skarp opdeling i et kommercielt kulturforbrug (som fx X Factor) og den „rene“, kunstneriske musikoplevelse. Selv om der er masser af skidt, er der også uomgængelige kvaliteter, potentialer og potens i populærmusikken, og så meget desto mere som den kommercielle kulturproduktion spiller en stadig stigende rolle, må skolen som institution tage den alvorligt.

DRUOPS: Det kan jo så helt aktuelt gøre en ekstra sørgmodig over nedlæggelsen af et „brobygger-orkester“ som Danmarks Radios Underholdningsorkester.