Kategoriarkiv: Uddannelse

Lydformning

Skriv et svar

Signe Adrian og jeg har udgivet bogen Lydformning. Bogen omhandler skabende æstetisk arbejde med lyd og indeholder en lang række forslag til konkrete aktiviteter. Alle aktiviteter kan anvendes i grundskolen, men langt de fleste kan også fint anvendes af voksne (og en del også af børn i førskolealderen). Nå ja, og selvfølgelig også på læreruddannelsen.

Køb bogen for 180 kr. på https://butik.dansksang.dk/produkt/lydformning
(og husk: Medlemmer af Musiklærerforeningen og af Læreruddannelsens Musiklærerforening får 50% rabat)

Gode pdf-dokumenter fra skannede ark med Billedfremviser på Mac

Skriv et svar

Dette indlæg handler ikke så meget om musik, men nu er det jo min blog, og så kan jeg vel skrive om, hvad jeg vil. 🙂 Og indlægget handler da trods alt om noget, man ofte kan have brug for som underviser – også i musik: Man har en bog, som man gerne vil skanne nogle ark ind fra, som man vil distribuere til sine studerende i pdf-format. Hvordan får man det til at se pænt ud, hvis man har en Mac og ikke har andre programmer end standard-programmerne?

A. Skan arkene

Først og fremmest skal man selvfølgelig have skannet arkene. Vælg 300 dpi, hvis du kan indstille det – det er et godt kompromis mellem dokumentstørrelse og kvalitet. Arkiver i tiff-format eller et andet billedformat.

B. Behandling af hvert ark

BilledfremviserFor hvert ark:

  1. Åbn det skannede dokument i Billedfremviser.
  2. Sørg for, at værktøjslinjen vises – hvis ikke, vælges „Vis værktøjslinje“ i Oversigt-menuen.
  3. Vælg eventuelt rotering ved at klikke på det lille „roter“-symbol i værktøjslinjen.  Roter-symbol
  4. Sørg for, at værktøjslinjen til markering vises – hvis ikke, klikkes på Værktøjslinje til markering-symboler i værktøjslinjen.
  5. Beskær det, så der kun er det ønskede: Marker området og tryk på „Beskær“-knappen i værktøjslinjen til markering.
  6. Juster eventuelt kontrast m.v. ved at klikke på „Juster farve“-symbolet i værktøjslinjen til markering, Juster farve-symbol, og justere i det vindue, der dukker op. Forøg fx kontrast.
  7. Vælg „Eksporter…“ i Arkiv-menuen (ikke „Eksporter som pdf“).
  8. Vælg „PDF“ under format og „Black & White“ under Quartz-filter.
  9. Arkiver dokumentet.
  10. Åbn det nye pdf-dokument i Billedfremviser.
  11. Vælg „Udskriv“ i Arkiv-menuen.
  12. Tryk på „Vis oplysninger“, hvis der er sådan en knap nederst til venstre.
  13. Vælg en passende skalering.
  14. Arkiver dokumentet.

Man har nu en udgave af hvert ark, der er roteret, skåret til, i sort/hvid, og som er placeret på en A4-side. (Punkt 7-11 kan udelades, hvis man er ligeglad med placeringen på A4-siden.)

C. Samling af ark til ét dokument

Til sdist samles alle arkene, altså pdf-dokumenterne med 1 ark pr. dokument, til ét dokument:

  1. Åbn første ark.
  2. Sørg for, at der vises miniaturer til venstre (vælg fx „Miniaturer“ i Oversigt-menuen).
  3. Træk dokumentet med ark 2 ind i miniaturer-listen til venstre. NB: Hvis Billedfremviser er indstillet til at vise alle dokumenter i ét vindue, skal man være meget påpasselig med, at man ikke trækker ark 2 ind under miniaturen for ark 1, men på miniaturen for ark 1 – ellers åbner man bare både ark 1 og 2, man kombinerer dem ikke.
  4. Gentag med alle ark.
  5. Luk og arkiver.

Det var det. 🙂

PS: Man skal selvfølgelig være sikker på, at ens institution har en aftale med CopyDan, hvis man videredistribuerer materiale i elektronisk form til studerende.

Ny rapport om den kreative industri

Skriv et svar

Creating growth · Measuring cultural and creative markets in the EUEn rapport fra EY (Ernst & Young) viser, at den kreative industri er Europas tredjestørste målt på antallet af arbejdspladser med over 7 millioner. Det er ifølge Politiken 2,5 gange så mange som bilindustrien. Alene i musikindustrien var der i 2012 ansat 1.168.000 personer. Den kreative industri omsætter for knap 4.000 milliarder kroner og havde en vækst i ansatte på 0,7 % pr. år i perioden 2008-2012, hvor øvrige industrier havde et fald på 0,7 %. Egentlig ret tankevækkende.

Hvad betydet det så for det evindelige spørgsmål om, hvad vi skal leve af i fremtiden i Danmark, og dermed også for skolen? Traditionelt har det jo været de naturvidenskabelige fag, der har været i fokus med henblik på, at vi skal have dygtige ingeniører, teknikere, programmører o.s.v. – og det skal vi selvfølgelig også have. Der har dog i de senere år været en stigende forståelse af, at det er innovation og iværksætteri, der vil drive fremtidens økonomi, ikke mindst inden for det digitale område. Men som Jakob Fogt, partner i EY, tørt konstaterer: »De fleste forbinder smartphones og tablets med innovation og udvikling, men det er værd at bemærke, at gennemsnitligt 70 % af den tid, der bliver brugt på tablets er på kreativt og kulturelt forbrug.« Så måske skal folkeskolen i højere grad tage arbejdsmarkedsaspektet alvorligt for de kreative fag?

For et fag som for eksempel musik er problemet selvfølgelig, at en vigtig begrundelse for faget traditionelt har været, at det giver æstetiske oplevelser og erkendelser, som eleverne netop ikke får gennem det kommercielle kulturforbrug, og det skulle jo nødigt gå fløjten. Jeg er dog nogen loren ved en for skarp opdeling i et kommercielt kulturforbrug (som fx X Factor) og den „rene“, kunstneriske musikoplevelse. Selv om der er masser af skidt, er der også uomgængelige kvaliteter, potentialer og potens i populærmusikken, og så meget desto mere som den kommercielle kulturproduktion spiller en stadig stigende rolle, må skolen som institution tage den alvorligt.

DRUOPS: Det kan jo så helt aktuelt gøre en ekstra sørgmodig over nedlæggelsen af et „brobygger-orkester“ som Danmarks Radios Underholdningsorkester.

Fagsprog

Skriv et svar

Jeg har siddet i en arbejdsgruppe, der skulle formulere mål for musikfaget i læreruddannelsen, og et af de færdighedsmål, vi havde formuleret lød:

Den studerende kan arrangere og tilrettelægge musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål.

Ideen var, at „arrangement“ ikke blot skulle anskues som en rent teoretisk disciplin, men netop ses i forbindelse med tilrettelæggelse af forskellige musikalske aktiviteter, således at man også indtænkte fx passager til improvisation eller rytmer og figurer med forskellige sværhedsgrader, som der så kan vælges mellem i indstuderingssituationen.

Da vi så fik det tilbage fra projektledelsen, var det centrale ord – „arrangere“ – simpelthen fjernet:

Den studerende kan tilrettelægge musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål.

Det er jo egentlig ganske klart: Hvis man ikke kender de musikfaglige betegnelser, er det at „arrangere“ noget og „tilrettelægge“ noget jo stort set det samme, og i en almen pædagogisk kontekst er „tilrettelæggelse“ langt mere nærliggende end „arrangement“. Sådan kan to fagsprog – et musikfagligt og et pædagogisk – støde sammen, og sådan er den type tekster naturligvis i sagens natur et kompromis mellem to fagsprog.

Man kan følge hele processen, se udkast o.s.v. på hjemmesiden for Læreruddannelsens Musiklærerforening.

Afskedsforelæsning af Frede V. Nielsen

Skriv et svar

Frede V. Nielsen holder en afskedsforelæsning om Fagdidaktikkens aktualitet og kunstens nødvendighed.

Hvad er det, der er væsentligt at lære og derfor at undervise i og hvorfor? Det er det grundlæggende fagdidaktiske spørgsmål. I dag er det trængt i baggrunden i den pædagogiske diskurs, samtidig med at man italesætter fagdidaktik som noget særlig vigtigt. Det er et paradoks, som bevirker, at grundlæggende dannelsesdimensioner udgrænses eller søges anvendeliggjort til fremme af andre formål. Især de kunstneriske fag er ramt af denne instrumentaliseringstendens. Derfor er der behov for, at vi igen besinder os både på fagdidaktikkens aktualitet og på kunstens nødvendighed.

Frede V. Nielsen

Forelæsningen foregår fredag 8. juni kl. 13.15-14.00 i Festsalen på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Herefter vil der være en reception.

Deltagelse er gratis, men af praktiske hensyn er der tilmelding. Klik her for tilmelding

Jeg husker, da jeg første gang for alvor stødte på Frede V. Nielsens navn: Jeg var lige blevet ansat som årsvikar på Frederiksberg Seminarium – stort set uden at vide noget om læreruddannelse og undervisning. Jeg var meget usikker på dette mærkelige ord „didaktik“ og var uforsigtig nok til at spørge en kollega i den pædagogiske faggruppe – venligt og en smule overbærende meddelte hun, at det skam ikke var sådan lige at forklare, og at der jo var mange traditioner, og … Heldigvis udkom Almen Musikdidaktik samme år, og den blev jo en guldgrube for en ung adjunkts lektorkvalificering. Sammen med to kolleger gennemgik vi kapitel for kapitel i en lille studiekreds, og stadig er den en bog, jeg vender tilbage til igen og igen.

Siden traf jeg også Frede V. Nielsen i udvalg og til konferencer – første gang i Samrådet for Musikundervisning, hvor jeg dengang sad i bestyrelsen. Hurtigt bemærkede jeg, hvordan han udviste en beundringsværdig respekt for andres måder at udtrykke sig på, selv om de var helt anderledes end hans egne. Senest kom det jo på en meget fin og hjertelig måde til udtryk i videoen nedenfor. Hvis du ikke har set den, så skynd dig at få den set!

Frede V. Nielsen har således bare „været der“ i al den tid, jeg har været underviser i musik – som en helt naturlig del. Utrætteligt og tålmodigt har han fremført sine synspunkter og indsigter om musik og undervisning. Jeg glæder mig derfor også til at høre hans afskedsforelæsning, selv om det er blandet med en følelse af tomhed, at han stopper på DPU. Men jeg håber trods alt at høre meget mere til ham i fremtiden også!

Opdatering

Forelæsningen kan ses på http://edu.au.dk/aktuelt/aktuelle-temaer/musikpaedagogik/ eller her:

Frede V. Nielsen afskedsforelæsning from Aarhus Universitet on Vimeo.

Ny læreruddannelse – igen

Skriv et svar

Læreruddannelsen skal revideres. Det er ifølge Folkeskolen tiende revision siden 1791, hvor det første seminarium åbnede. Heraf har de fire revisioner været foretaget de seneste 20 år. Problemet er, at politikerne forsøger at detailregulere for at løse et aktuelt problem, som de mener at have identificeret, og at man så ifølge professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen er endt med tiltag, som politikerne ikke rigtigt kunne overskue virkningen af. Det kan man kun være enig i.

Det skortede ellers ikke på advarsler, da man sidste gang reviderede læreruddannelsen: Nyuddannede får nu kun linjefagsuddannelse i 1-3 skolefag (i stedet for 4 i den forrige læreruddannelse), og en særlig struktur i linjefagsvalget har desuden betydet, at denne indskrænkning er gået ekstra hårdt ud over bestemte fag – herunder musik. Det betyder, at der nu uddannes under halvdelen af lærere med musiklinjefag end tidligere. Det er en dramatisk reduktion, hvis virkning forstærkes af, at folkeskolen mangler musiklærere: En stor del af undervisningen i musik varetages af lærere, der ikke har linjefaget musik (eller tilsvarende kvalifikationer), således som det er dokumenteret i den omfattende rapport Musikfaget i undervisning og uddannelse · Status og perspektiv 2010 fra Aarhus Universitet. I store træk kan man dele landets folkeskoler i to hold:

  • A-holdet, hvor hovedparten af undervisningen varetages af linjefagsuddannede musiklærere. Her lever man op til de faglige krav til musikfaget fra Undervisningsministeriet.
  • B-holdet, hvor hovedparten af undervisningen varetages af ikke-linjefagsuddannede, og hvor der ofte er skåret i timetallet til musikfaget. Her står det ikke godt til.

Problemet står således lysende klart: Der uddannes for få musiklærere, og det går drastisk ud over kvaliteten af musikundervisningen i folkeskolen.

Alligevel forplumres debatten gang på gang af et andet, besynderligt tema: 1) Musiklærerne skulle være for dårlige, og 2) de burde i stedet uddannes på konservatorierne.

1) For det første er der ikke noget, der tyder på, at musiklærerne skulle være for dårlige. Tværtimod roses uddannelsen i linjefaget musik i læreruddannelsen år efter år i censorrapporterne. En stor del af censorerne er rekrutteret uden for professionshøjskolerne – fra folkeskole, gymnasieskole, musikskole, universitet. De er enige om, at den eksisterende uddannelse har en høj kvalitet. Man kan desuden pege på, at læreruddannelsen, herunder musikfaget, på professionshøjskolerne netop har været igennem en akkrediteringsproces, der har dokumenteret en høj kvalitet af uddannelserne. Det betyder selvfølgelig ikke, at linjefaget musik i læreruddannelsen ikke kan forbedres – jeg har selv masser af forslag. Men det ændrer ikke ved, at uddannelsen i dag har en høj kvalitet. Problemet er, at så få får lov at tage den.

2) For det andet er der intet, der tyder på, at konservatorierne skulle være bedre end professionshøjskolerne til at uddanne musiklærere til folkeskolen. Faktisk har konservatorierne ofte været udsat for kritik af de pædagogiske aspekter af uddannelsen af lærere til musikskolerne. Desuden er der tale om en helt forkert opfattelse af, hvilke opgaver der venter en musiklærer i folkeskolen. Her kan man ikke klare sig med en snæver faglig tilgang. Kombinationen af en bred didaktisk, pædagogisk og psykologisk baggrund og en grundig faglig og fagdidaktisk kompetence er det eneste fornuftige, professionsrettede udgangspunkt for en musiklærer i folkeskolen. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at musikfaget i læreruddannelsen netop integrerer et højt musikfagligt niveau med musikdidaktisk kompetencer: Der er ikke blot tale om to sideløbende „spor“, men om en ægte integration, der betyder, at det netop er en uddannelse til musiklærer og ikke en uddannelse til „musiker og lærer“.

Mens man måske næppe kan forvente, at politikerne skal have denne indsigt, er det nedslående for musikfagets fremtid, at visse personer fra konservatorierne ikke holder sig for fine til mod bedre vidende at „gå på strandhugst“ i læreruddannelsen på professionshøjskolerne. De øjner tilsyneladende muligheden for en ekspansion på andres bekostning og vurderer, at skaden ved denne kannibalisering i musiklivet er mindre end egen gevinst. De omformulerer derfor musikfagets problemer i folkeskolen (for få musiklærere og for få timer) til et problem, som konservatorierne skulle have løsningen på. Trist. Det er trist for musikkens fremtid i Danmark, at de institutioner, der burde være forrest i kampen for musikken overalt i uddannelsessystemerne, også i folkeskolen, i stedet for at underbygge og påpege de reelle problemer vælger at indtage en snæver institutionspolitisk position. Lad os i stedet få et frugtbart og ligeværdigt samarbejde mellem konservatorierne og professionshøjskolerne. Det er bare at gå i gang.

Undervisningslokalers akustik

Skriv et svar

Der er en tendens til at overse (!) det, der ikke er synligt. Lokalers akustik er efter min oplevelse noget, man tit giver alt for lidt opmærksomhed. Alt for ofte oplever man, at en ellers dejlig middag på en restaurant ødelægges af, at man har svært ved at høre, hvad hinanden siger, og at der er en ubestemmelig larm og rungen.

Også for undervisningslokaler er akustikken vigtig, og i dag kan man i en artikel i Berlingske læse, hvordan:

Støj i klasserne spænder ben for indlæringen – især for tosprogede og elever med særlige behov.

Det burde selvfølgelig ikke overraske nogen. Per Møberg, der er akustiker, har arbejdet med indretning af klasselokaler, og han forklarer, at en dårlig akustik resulterer i en kraftigere støj, som går direkte ud over indlæringen. Han støttes af Christian Quvang, der er konsulent på Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, og af Anne Vang, der er Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune. Så måske er der ved at komme mere fokus på akustik også i undervisningslokaler. Det ville være dejligt.

Det spiller ikke for musikundervisningen i folkeskolen

Skriv et svar

DR P1Overskriften er egentlig noget misvisende, men det er titlen på en udsendelse, der fredag  blev sendt i DR1 i „Kulturkontoret“ (30. marts 2012). For sandheden er, at rigtig mange skoler har et rigt og varieret musikliv med dygtige og engagerede musiklærere.

Men desværre er det jo også nogle store problemer i mange kommuner og på mange skoler. I udsendelsen får man fint ridset de to vigtigste problemer op:

  • Der bliver uddannet for få musiklærere på professionshøjskolerne. Alt for få!
  • Der bliver skåret for meget i musikundervisningen i folkeskolen – undertiden med den undskyldning, at man ikke kan få musiklærere.

Så er det jo bare at håbe, at den forestående revision af loven om uddannelse af lærere til folkeskolen vil afhjælpe det første problem.

Desværre bliver der også luftet nogle fordomme om læreruddannelsen. Skoleleder Lars Pilmark siger for eksempel:

Problemet er bare, at ofte er de, der vælger musik utroligt gode udøvere. Men til gengæld er de ikke så gode didaktikere.

Det er bare slet ikke min erfaring, når vi taler om læreruddannelsen. Det har måske været sådan tidligere, og det kan da sikkert stadig forekomme, men de fleste studeende er efter min erfaring meget optagede af undervisning – også selv om de er gode udøvere. Det er faktisk efter min opfattelse netop læreruddannelsens styrke: At solide musikfaglige og didaktiske kvalifikationer går hånd i hånd. For det er jo ikke nok, at man som musiklærer har begge sider, både det musikfaglige og det didaktiske, men at de to spiller sammen.

Ny uddannelse i pædagogik inden for elektronisk musik

Skriv et svar

Fra september 2013 udbyder Det Jyske Musikkonservatorium en ny uddannelse i pædagogik inden for elektronisk musik i Ålborg. Der er i forvejen elektroniske uddannelser ved konservatorierne, men de fokuserer på produktion og komposition, hvor den nye uddannelse vil fokusere på undervisning. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Jyske Musikkonservatorium  26. marts 2012.

Det Jyske Musikkonservatorium

Allerede fra studieåret 2012/13 vil de klassiske studiepladser ved konservatoriets afdeling i Ålborg derimod blive nedlagt.