Tag-arkiv: Folkeskole

Lydformning

Signe Adrian og jeg har udgivet bogen Lydformning. Bogen omhandler skabende æstetisk arbejde med lyd og indeholder en lang række forslag til konkrete aktiviteter. Alle aktiviteter kan anvendes i grundskolen, men langt de fleste kan også fint anvendes af voksne (og en del også af børn i førskolealderen). Nå ja, og selvfølgelig også på læreruddannelsen.

Køb bogen for 180 kr. på https://butik.dansksang.dk/produkt/lydformning
(og husk: Medlemmer af Musiklærerforeningen og af Læreruddannelsens Musiklærerforening får 50% rabat)

Ny rapport om den kreative industri

Creating growth · Measuring cultural and creative markets in the EUEn rapport fra EY (Ernst & Young) viser, at den kreative industri er Europas tredjestørste målt på antallet af arbejdspladser med over 7 millioner. Det er ifølge Politiken 2,5 gange så mange som bilindustrien. Alene i musikindustrien var der i 2012 ansat 1.168.000 personer. Den kreative industri omsætter for knap 4.000 milliarder kroner og havde en vækst i ansatte på 0,7 % pr. år i perioden 2008-2012, hvor øvrige industrier havde et fald på 0,7 %. Egentlig ret tankevækkende.

Hvad betydet det så for det evindelige spørgsmål om, hvad vi skal leve af i fremtiden i Danmark, og dermed også for skolen? Traditionelt har det jo været de naturvidenskabelige fag, der har været i fokus med henblik på, at vi skal have dygtige ingeniører, teknikere, programmører o.s.v. – og det skal vi selvfølgelig også have. Der har dog i de senere år været en stigende forståelse af, at det er innovation og iværksætteri, der vil drive fremtidens økonomi, ikke mindst inden for det digitale område. Men som Jakob Fogt, partner i EY, tørt konstaterer: »De fleste forbinder smartphones og tablets med innovation og udvikling, men det er værd at bemærke, at gennemsnitligt 70 % af den tid, der bliver brugt på tablets er på kreativt og kulturelt forbrug.« Så måske skal folkeskolen i højere grad tage arbejdsmarkedsaspektet alvorligt for de kreative fag?

For et fag som for eksempel musik er problemet selvfølgelig, at en vigtig begrundelse for faget traditionelt har været, at det giver æstetiske oplevelser og erkendelser, som eleverne netop ikke får gennem det kommercielle kulturforbrug, og det skulle jo nødigt gå fløjten. Jeg er dog nogen loren ved en for skarp opdeling i et kommercielt kulturforbrug (som fx X Factor) og den „rene“, kunstneriske musikoplevelse. Selv om der er masser af skidt, er der også uomgængelige kvaliteter, potentialer og potens i populærmusikken, og så meget desto mere som den kommercielle kulturproduktion spiller en stadig stigende rolle, må skolen som institution tage den alvorligt.

DRUOPS: Det kan jo så helt aktuelt gøre en ekstra sørgmodig over nedlæggelsen af et „brobygger-orkester“ som Danmarks Radios Underholdningsorkester.

Det spiller ikke for musikundervisningen i folkeskolen

DR P1Overskriften er egentlig noget misvisende, men det er titlen på en udsendelse, der fredag  blev sendt i DR1 i „Kulturkontoret“ (30. marts 2012). For sandheden er, at rigtig mange skoler har et rigt og varieret musikliv med dygtige og engagerede musiklærere.

Men desværre er det jo også nogle store problemer i mange kommuner og på mange skoler. I udsendelsen får man fint ridset de to vigtigste problemer op:

  • Der bliver uddannet for få musiklærere på professionshøjskolerne. Alt for få!
  • Der bliver skåret for meget i musikundervisningen i folkeskolen – undertiden med den undskyldning, at man ikke kan få musiklærere.

Så er det jo bare at håbe, at den forestående revision af loven om uddannelse af lærere til folkeskolen vil afhjælpe det første problem.

Desværre bliver der også luftet nogle fordomme om læreruddannelsen. Skoleleder Lars Pilmark siger for eksempel:

Problemet er bare, at ofte er de, der vælger musik utroligt gode udøvere. Men til gengæld er de ikke så gode didaktikere.

Det er bare slet ikke min erfaring, når vi taler om læreruddannelsen. Det har måske været sådan tidligere, og det kan da sikkert stadig forekomme, men de fleste studeende er efter min erfaring meget optagede af undervisning – også selv om de er gode udøvere. Det er faktisk efter min opfattelse netop læreruddannelsens styrke: At solide musikfaglige og didaktiske kvalifikationer går hånd i hånd. For det er jo ikke nok, at man som musiklærer har begge sider, både det musikfaglige og det didaktiske, men at de to spiller sammen.