Tag-arkiv: Læreruddannelse

Lydformning

Signe Adrian og jeg har udgivet bogen Lydformning. Bogen omhandler skabende æstetisk arbejde med lyd og indeholder en lang række forslag til konkrete aktiviteter. Alle aktiviteter kan anvendes i grundskolen, men langt de fleste kan også fint anvendes af voksne (og en del også af børn i førskolealderen). Nå ja, og selvfølgelig også på læreruddannelsen.

Køb bogen for 180 kr. på https://butik.dansksang.dk/produkt/lydformning
(og husk: Medlemmer af Musiklærerforeningen og af Læreruddannelsens Musiklærerforening får 50% rabat)

Fagsprog

Jeg har siddet i en arbejdsgruppe, der skulle formulere mål for musikfaget i læreruddannelsen, og et af de færdighedsmål, vi havde formuleret lød:

Den studerende kan arrangere og tilrettelægge musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål.

Ideen var, at „arrangement“ ikke blot skulle anskues som en rent teoretisk disciplin, men netop ses i forbindelse med tilrettelæggelse af forskellige musikalske aktiviteter, således at man også indtænkte fx passager til improvisation eller rytmer og figurer med forskellige sværhedsgrader, som der så kan vælges mellem i indstuderingssituationen.

Da vi så fik det tilbage fra projektledelsen, var det centrale ord – „arrangere“ – simpelthen fjernet:

Den studerende kan tilrettelægge musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål.

Det er jo egentlig ganske klart: Hvis man ikke kender de musikfaglige betegnelser, er det at „arrangere“ noget og „tilrettelægge“ noget jo stort set det samme, og i en almen pædagogisk kontekst er „tilrettelæggelse“ langt mere nærliggende end „arrangement“. Sådan kan to fagsprog – et musikfagligt og et pædagogisk – støde sammen, og sådan er den type tekster naturligvis i sagens natur et kompromis mellem to fagsprog.

Man kan følge hele processen, se udkast o.s.v. på hjemmesiden for Læreruddannelsens Musiklærerforening.

Ny læreruddannelse – igen

Læreruddannelsen skal revideres. Det er ifølge Folkeskolen tiende revision siden 1791, hvor det første seminarium åbnede. Heraf har de fire revisioner været foretaget de seneste 20 år. Problemet er, at politikerne forsøger at detailregulere for at løse et aktuelt problem, som de mener at have identificeret, og at man så ifølge professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen er endt med tiltag, som politikerne ikke rigtigt kunne overskue virkningen af. Det kan man kun være enig i.

Det skortede ellers ikke på advarsler, da man sidste gang reviderede læreruddannelsen: Nyuddannede får nu kun linjefagsuddannelse i 1-3 skolefag (i stedet for 4 i den forrige læreruddannelse), og en særlig struktur i linjefagsvalget har desuden betydet, at denne indskrænkning er gået ekstra hårdt ud over bestemte fag – herunder musik. Det betyder, at der nu uddannes under halvdelen af lærere med musiklinjefag end tidligere. Det er en dramatisk reduktion, hvis virkning forstærkes af, at folkeskolen mangler musiklærere: En stor del af undervisningen i musik varetages af lærere, der ikke har linjefaget musik (eller tilsvarende kvalifikationer), således som det er dokumenteret i den omfattende rapport Musikfaget i undervisning og uddannelse · Status og perspektiv 2010 fra Aarhus Universitet. I store træk kan man dele landets folkeskoler i to hold:

  • A-holdet, hvor hovedparten af undervisningen varetages af linjefagsuddannede musiklærere. Her lever man op til de faglige krav til musikfaget fra Undervisningsministeriet.
  • B-holdet, hvor hovedparten af undervisningen varetages af ikke-linjefagsuddannede, og hvor der ofte er skåret i timetallet til musikfaget. Her står det ikke godt til.

Problemet står således lysende klart: Der uddannes for få musiklærere, og det går drastisk ud over kvaliteten af musikundervisningen i folkeskolen.

Alligevel forplumres debatten gang på gang af et andet, besynderligt tema: 1) Musiklærerne skulle være for dårlige, og 2) de burde i stedet uddannes på konservatorierne.

1) For det første er der ikke noget, der tyder på, at musiklærerne skulle være for dårlige. Tværtimod roses uddannelsen i linjefaget musik i læreruddannelsen år efter år i censorrapporterne. En stor del af censorerne er rekrutteret uden for professionshøjskolerne – fra folkeskole, gymnasieskole, musikskole, universitet. De er enige om, at den eksisterende uddannelse har en høj kvalitet. Man kan desuden pege på, at læreruddannelsen, herunder musikfaget, på professionshøjskolerne netop har været igennem en akkrediteringsproces, der har dokumenteret en høj kvalitet af uddannelserne. Det betyder selvfølgelig ikke, at linjefaget musik i læreruddannelsen ikke kan forbedres – jeg har selv masser af forslag. Men det ændrer ikke ved, at uddannelsen i dag har en høj kvalitet. Problemet er, at så få får lov at tage den.

2) For det andet er der intet, der tyder på, at konservatorierne skulle være bedre end professionshøjskolerne til at uddanne musiklærere til folkeskolen. Faktisk har konservatorierne ofte været udsat for kritik af de pædagogiske aspekter af uddannelsen af lærere til musikskolerne. Desuden er der tale om en helt forkert opfattelse af, hvilke opgaver der venter en musiklærer i folkeskolen. Her kan man ikke klare sig med en snæver faglig tilgang. Kombinationen af en bred didaktisk, pædagogisk og psykologisk baggrund og en grundig faglig og fagdidaktisk kompetence er det eneste fornuftige, professionsrettede udgangspunkt for en musiklærer i folkeskolen. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at musikfaget i læreruddannelsen netop integrerer et højt musikfagligt niveau med musikdidaktisk kompetencer: Der er ikke blot tale om to sideløbende „spor“, men om en ægte integration, der betyder, at det netop er en uddannelse til musiklærer og ikke en uddannelse til „musiker og lærer“.

Mens man måske næppe kan forvente, at politikerne skal have denne indsigt, er det nedslående for musikfagets fremtid, at visse personer fra konservatorierne ikke holder sig for fine til mod bedre vidende at „gå på strandhugst“ i læreruddannelsen på professionshøjskolerne. De øjner tilsyneladende muligheden for en ekspansion på andres bekostning og vurderer, at skaden ved denne kannibalisering i musiklivet er mindre end egen gevinst. De omformulerer derfor musikfagets problemer i folkeskolen (for få musiklærere og for få timer) til et problem, som konservatorierne skulle have løsningen på. Trist. Det er trist for musikkens fremtid i Danmark, at de institutioner, der burde være forrest i kampen for musikken overalt i uddannelsessystemerne, også i folkeskolen, i stedet for at underbygge og påpege de reelle problemer vælger at indtage en snæver institutionspolitisk position. Lad os i stedet få et frugtbart og ligeværdigt samarbejde mellem konservatorierne og professionshøjskolerne. Det er bare at gå i gang.

Det spiller ikke for musikundervisningen i folkeskolen

DR P1Overskriften er egentlig noget misvisende, men det er titlen på en udsendelse, der fredag  blev sendt i DR1 i „Kulturkontoret“ (30. marts 2012). For sandheden er, at rigtig mange skoler har et rigt og varieret musikliv med dygtige og engagerede musiklærere.

Men desværre er det jo også nogle store problemer i mange kommuner og på mange skoler. I udsendelsen får man fint ridset de to vigtigste problemer op:

  • Der bliver uddannet for få musiklærere på professionshøjskolerne. Alt for få!
  • Der bliver skåret for meget i musikundervisningen i folkeskolen – undertiden med den undskyldning, at man ikke kan få musiklærere.

Så er det jo bare at håbe, at den forestående revision af loven om uddannelse af lærere til folkeskolen vil afhjælpe det første problem.

Desværre bliver der også luftet nogle fordomme om læreruddannelsen. Skoleleder Lars Pilmark siger for eksempel:

Problemet er bare, at ofte er de, der vælger musik utroligt gode udøvere. Men til gengæld er de ikke så gode didaktikere.

Det er bare slet ikke min erfaring, når vi taler om læreruddannelsen. Det har måske været sådan tidligere, og det kan da sikkert stadig forekomme, men de fleste studeende er efter min erfaring meget optagede af undervisning – også selv om de er gode udøvere. Det er faktisk efter min opfattelse netop læreruddannelsens styrke: At solide musikfaglige og didaktiske kvalifikationer går hånd i hånd. For det er jo ikke nok, at man som musiklærer har begge sider, både det musikfaglige og det didaktiske, men at de to spiller sammen.

Instrumentdetalje 1

At bygge egne instrumenter

Jeg arbejder på Institut for skole og læringProfessionshøjskolen Metropol, og i starten af marts havde vi en temauge, hvor musik- og fysikfaget på læreruddannelsen arbejdede sammen om bygning af instrumenter – og komposition og udførelse af musik til instrumenterne.

Fiskesnøre

Udgangspunktet var teoretiske gennemgange og praktiske forsøg med bølger og stemningssystemer, og resultaterne var meget forskelligartede og kreative. Nedenfor ses nogle detaljer fra nogle af instrumenterne:

Instrumentdetalje 1Instrumentdetalje 2Instrumentdetalje 3Instrumentdetalje 4Instrumentdetalje 5

Nogle steder, hvor man kan lære om lyd og bølger:

Og vi er ikke de eneste, der bygger. Ifølge en artikel i Seismograf er en af de vigtigste tendenser på ny musik- og lydkunstscenen brugen af hjemmebyggede instrumenter.