Kategoriarkiv: It

Datalogisk tænkning i musikfaget

Datalogisk tænkning – eller „computationel tankegang“ – fylder en del i uddannelsessystemet for tiden. Det er dog ret sjældent, at der henvises til musikfaget, også selv om datalogisk tænkning skulle være en dimension i alle fag. Så hvad kan et datalogisk perspektiv på musik bibringe? Jeg vil prøve at samle nogle eksempler.

Umiddelbart kan man henvise til forskellige systemer, hvor man programmerer musik eller lyd. Jeg kender i hvert fald Sonic Pi, EarSketch og ChucK. Set ud fra en rent musikfagligt synsvinkel synes jeg dog ikke, at udbyttet er imponerende, medmindre man er interesseret i nogle ret specielle forhold. Snarere kan sådanne programmer fungere som en motiverende måde at lære om kodning, hvilket selvfølgelig er fint nok – bare ikke så musikfagligt interessant.

Mere mening giver det, hvis man ser på nogle af de grundlæggende dele, der fremhæves som en del af datalogisk tænkning som dekomposition, mønstergenkendelse, datarepræsentation, generalisering, abstraktion, algoritmer. For eksempel kan man opstille en model for et typisk kontraststykke fra 50’erne og frem som et rutediagram (flow chart):

Her er der arbejdet med dekomposition (opdeling af et nummer i „stykker“/formdele), generalisering/abstraktion (toner sammenfattes til akkorder, akkorder ses i forhold til grundtonen i stedet for absolut), datarepræsentation (i form af trinbetegnelser mv.) og ikke mindst mønstergenkendelse. Anvendt som opskrift på egne kontraststykker kan modellen også fungere som algoritme. Det simple eksempel viser, hvordan disse aspekter kan indgå i musikfaget på en ganske „naturlig“ måde. Man kan så spørge, hvad den musikfaglige gevinst er ved at anskue musik ud fra datalogisk tænkning? Her synes jeg trods alt, at vinklen bidrager til at fokusere lidt anderledes, end man måske er vant til – altså ikke en revolutionerende forandring, men snarere et bidrag til eksisterende synsvinkler.

Et eksempel på mere formaliserede modeller af musikalske fænomener kan findes i min ph.d.-afhandling Musikalske normer i populærmusik, hvor jeg opstiller nogle formelle modeller for melodirytme. Ideen var kort fortalt, at selve arbejdet med at opstille og afprøve rytmemodellerne – både ved at teste dem på eksisterende musik og ved at lade programmet generere nye rytmer – kan være en hjælp til formuleringen af en stilfornemmelse. Opstillingen af nogle regler, der var så præcise, at de kunne implementeres i et computerprogram (i afhandlingen anvendte jeg Prolog), tvang mig til en præcision, der gav nye indsigter.

Man kan også mere overordnet kigge nærmere på musikfagets datarepræsentationer.

  • Hvilke datarepræsentationer anvender man i musikfaget? (Fx noder, becifringer og en række andre symboler som og ff…)
  • Hvilke sider af musik har vi repræsentationer for? Og hvilke mangler vi? (Fx repræsenteres tonehøjde lettere end klang…)
  • Kender vi til alternative repræsentationer? (Fx pianorullenotation, særlige symboler for ny musik, lydformningssymboler, neumer…)

Disse spørgsmål kan naturligvis også betragtes historisk, ligesom man kan tolke, hvilke musiksyn der derigennem kommer til udtryk.

Et interessant eksempel på anvendelsen af data finder man i artiklen Are Pop Lyrics Getting More Repetitive? Her opstilles et mål for gentagelse i sangtekster, og tekster sammenlignes fra forskellige perioder og kunstnere. Ved at præsentere en ny måde at se sangtekster på, tilbydes man nye fortolkningsvinkler. Er gentagelse godt eller dårligt? Hvilket formål tjener det? Hvorfor er der så stor spredning? Hvorfor er der en udvikling i graden af gentagelse fra årti til årti? Osv.

Computational Thinking in SoundMan kunne komme med mange flere eksempler, og her vil jeg henvise til bogen Computational Thinking in Sound, der er fuld af gode betragtninger.

Gode pdf-dokumenter fra skannede ark med Billedfremviser på Mac

Dette indlæg handler ikke så meget om musik, men nu er det jo min blog, og så kan jeg vel skrive om, hvad jeg vil. 🙂 Og indlægget handler da trods alt om noget, man ofte kan have brug for som underviser – også i musik: Man har en bog, som man gerne vil skanne nogle ark ind fra, som man vil distribuere til sine studerende i pdf-format. Hvordan får man det til at se pænt ud, hvis man har en Mac og ikke har andre programmer end standard-programmerne?

A. Skan arkene

Først og fremmest skal man selvfølgelig have skannet arkene. Vælg 300 dpi, hvis du kan indstille det – det er et godt kompromis mellem dokumentstørrelse og kvalitet. Arkiver i tiff-format eller et andet billedformat.

B. Behandling af hvert ark

BilledfremviserFor hvert ark:

  1. Åbn det skannede dokument i Billedfremviser.
  2. Sørg for, at værktøjslinjen vises – hvis ikke, vælges „Vis værktøjslinje“ i Oversigt-menuen.
  3. Vælg eventuelt rotering ved at klikke på det lille „roter“-symbol i værktøjslinjen.  Roter-symbol
  4. Sørg for, at værktøjslinjen til markering vises – hvis ikke, klikkes på Værktøjslinje til markering-symboler i værktøjslinjen.
  5. Beskær det, så der kun er det ønskede: Marker området og tryk på „Beskær“-knappen i værktøjslinjen til markering.
  6. Juster eventuelt kontrast m.v. ved at klikke på „Juster farve“-symbolet i værktøjslinjen til markering, Juster farve-symbol, og justere i det vindue, der dukker op. Forøg fx kontrast.
  7. Vælg „Eksporter…“ i Arkiv-menuen (ikke „Eksporter som pdf“).
  8. Vælg „PDF“ under format og „Black & White“ under Quartz-filter.
  9. Arkiver dokumentet.
  10. Åbn det nye pdf-dokument i Billedfremviser.
  11. Vælg „Udskriv“ i Arkiv-menuen.
  12. Tryk på „Vis oplysninger“, hvis der er sådan en knap nederst til venstre.
  13. Vælg en passende skalering.
  14. Arkiver dokumentet.

Man har nu en udgave af hvert ark, der er roteret, skåret til, i sort/hvid, og som er placeret på en A4-side. (Punkt 7-11 kan udelades, hvis man er ligeglad med placeringen på A4-siden.)

C. Samling af ark til ét dokument

Til sdist samles alle arkene, altså pdf-dokumenterne med 1 ark pr. dokument, til ét dokument:

  1. Åbn første ark.
  2. Sørg for, at der vises miniaturer til venstre (vælg fx „Miniaturer“ i Oversigt-menuen).
  3. Træk dokumentet med ark 2 ind i miniaturer-listen til venstre. NB: Hvis Billedfremviser er indstillet til at vise alle dokumenter i ét vindue, skal man være meget påpasselig med, at man ikke trækker ark 2 ind under miniaturen for ark 1, men  miniaturen for ark 1 – ellers åbner man bare både ark 1 og 2, man kombinerer dem ikke.
  4. Gentag med alle ark.
  5. Luk og arkiver.

Det var det. 🙂

PS: Man skal selvfølgelig være sikker på, at ens institution har en aftale med CopyDan, hvis man videredistribuerer materiale i elektronisk form til studerende.

EveryDay Looper

EveryDay LooperEveryDay Looper er et vidunderligt lille program til iPad, iPhone og iPod Touch, der er alle de 36 kr. værd, som det koster. Kort fortalt er ideen, at et lille forløb køres i ring, „loopes“. Man kan så indspille spor oveni, regulere styrken af hver enkelt spor, samle spor og slette spor.

EveryDay Looper på iPhone

Det hele foregår med helt simple og ret intuitive bevægelser på skærmen:

  • Optag: Klik på et spor. Sporet bliver nu rødt i enderne, som tegn på, at en optagelse snart går i gang. Når forløbet så starter forfra, vil der blive optaget på det valgte spor (som nu er helt rødt). Hvis der var noget i forvejen i sporet, vil det blive overskrevet.
  • Stop/start: Klik med to fingre. Hvis man klikker hvor som helst med to fingre, stopper og starter afspilningen.
  • Skru op/ned: Før fingeren til venstre/højre på sporet. Lysstyrken på sporet afspejler, hvor højt man har skruet op. Et godt lille tip er, at man jo også kan skrue helt ned for sporet; på den måde kan man „slukke“ for sporet, hvilket jo kan være en fin musikalsk effekt – ikke mindst når man „tænder“ (skruer op) for det igen.
  • Saml spor: Træk fra et spor til et andet. Man kan „samle“ eller „mikse“ to spor helt simpelt ved at trække fra et spor til et andet. De to spor vil så blive „samlet“ eller „mikset sammen“ på det spor, man trækker til. På den måde får man et frit spor, som man kan optage noget nyt på. NB: Når to spor først er samlet, kan de ikke skilles ad igen.
  • Slet spor: Træk med to fingre på sporet. Og væk er det, man måtte have indspillet på sporet…

Oversigt over simple kommandoer.

Det er dejlig nemt – og rigtig sjovt – at lave små forløb med stemmen, ved at klappe, slå, gnide o.s.v. eller ved at indspille et instrument. Et meget simpelt eksempel:

En lille vejledning ses her (med en vidunderlig fransk accent):

Og et par lidt sjovere (se flere på Mancing Dolecules’ side med videoer):

Noget af det gode EveryDay Looper (og i det hele taget ved den slags små programmer) er faktisk, at det ikke kan så meget – men at det gør det, det kan, rigtig godt. Begrænsningen bliver til en fordel, fordi det bliver musikken, der kommer i fokus, ikke teknikken.

Et par gode råd

Brug hovedtelefoner: Man skal dog være opmærksom på, at det fungerer bedst med hovedtelefoner, for ellers ryger alt det, man allerede har indspillet, med ind på det nye spor man optager, da mikrofonen jo bare optager det, der er i rummet. Husk også, at det kan betale sig at tjekke, hvor mikrofonen er, så man synger ind i den.

Click Track: Man starter som regel med at få EveryDay Looper til at lave et „click track“, altså et spor med fx 16 små klik svarende til fire takter med 4 slag i hver takt (4/4). Det er til gengæld det eneste, der er lidt besværligt (men så er det heller ikke værre):

  1. Start med at „trække“ med én finger fra spor 1 til spor 3 (ja, det er lidt mærkeligt): Så dukker der en menu op med flere muligheder.
  2. Klik på „Tools“.
  3. Vælg „Click Track Generator“.
  4. Her vælger man så tempo og antallet af slag.

Click Track Generator

Brug af musik på ens blog

KODA/NCB har nu endelig åbnet mulighed for, at man kan bruge musik på en blog. Der er dog nogle regler, der skal overholdes:

  1. Man skal sende et link til medie@koda.dk med navn og et link til ens hjemmeside.
  2. Man skal skrive om musik, og brugen af musik skal udgøre et supplement til det, man skriver.
  3. Bloggen må ikke være „kommerciel“. Man må altså ikke tjene noget på bloggen, fx ved at have reklamer.
  4. Komponist/sangskriver skal have givet lov til, at man må bruge musikken på en blog. Det lyder jo ret besværligt, men man behøver ikke indhente samtykke for musik, som rettighedshaverne i forvejen har uploaded på SoundCloud eller YouTube.

KODA er en forkortelse for „KOmponistrettigheder i DAnmark“, mens NCB er en forkortelse for „Nordisk Copyright Bureau“. Foreningerne repræsenter komponister og sangskrivere, når deres musik bruges f.eks. på internettet. Man kan læse mere om ordningen på KODA’s hjemmeside.

MuseScore: Gratis software til komposition og nodeskrivning.

MuseScore – et gratis nodeskrivningsprogram

Jeg bruger selv Sibelius til nodeskrivning, men det kan jo være rart at kunne henvise til et gratis program. Her er MuseScore altså et godt alternativ – ikke mindst fordi det i så høj grad fungerer på samme måde som Sibelius. Og så er det oven i købet på dansk og findes til Windows, Mac og Linux. Ikke dårligt.

MuseScore: Gratis software til komposition og nodeskrivning.

Selvfølgelig kan det slet ikke så meget som Sibelius (eller et andet tilsvarende nodeprogram). I dag løb jeg fx ind i, at MuseScore ikke kan lave stiknoder („cue notes“), og det ikke kan „bjælke“ ottendedele to og to, men kun fire og fire, i 4/4 (man kan godt efterfølgende ændre det manuelt, men det er jo lidt tungt).

MuseScore kan eksportere og importere i MusicXML-formatet, så man kan starte sin indskrivning i MuseScore og så senere færdiggøre det i Sibelius (eller et andet nodeprogram). Så hvis man har adgang til Sibelius på en anden computer, men ikke på ens egen, kan MuseScore fint indgå i en arbejdsgang.