Jeg faldt over disse skønne råd fra Thelonius Monk (nedskrevet af Steve Lacy):
Et godt råd at huske:
Don’t play everything (or every time); let some things go by. Some music just imagined. What you don’t play can be more important that what you do.
Der er en tendens til at overse (!) det, der ikke er synligt. Lokalers akustik er efter min oplevelse noget, man tit giver alt for lidt opmærksomhed. Alt for ofte oplever man, at en ellers dejlig middag på en restaurant ødelægges af, at man har svært ved at høre, hvad hinanden siger, og at der er en ubestemmelig larm og rungen.
Også for undervisningslokaler er akustikken vigtig, og i dag kan man i en artikel i Berlingske læse, hvordan:
Støj i klasserne spænder ben for indlæringen – især for tosprogede og elever med særlige behov.
Det burde selvfølgelig ikke overraske nogen. Per Møberg, der er akustiker, har arbejdet med indretning af klasselokaler, og han forklarer, at en dårlig akustik resulterer i en kraftigere støj, som går direkte ud over indlæringen. Han støttes af Christian Quvang, der er konsulent på Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, og af Anne Vang, der er Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune. Så måske er der ved at komme mere fokus på akustik også i undervisningslokaler. Det ville være dejligt.
På Ars Electronica i 2011 var der blandt andet et „talende klaver“. Ideen var ganske simpel: Klaveret skulle spille, så det bedst muligt efterlignede tale. Resultatet var faktisk ret fascinerende. Tænk at et klaver kan lyde sådan. Nedenfor er et eksempel:
Flyglet stod i et ret lille lokale, og det spillede højt, så det var på flere måder ret overvældende. Se en kort udsendelse på tysk om klaveret:
Festivalen/konferencen var i øvrigt en stor oplevelse og kan kun anbefales, hvis man interesserer sig for mødet mellem kunst og teknologi. Ja, og jeg nød jo så oven i købet at få brugt mit tysk, selv om man nu sagtens kan klare sig på engelsk (foredrag var på engelsk).
Overskriften er egentlig noget misvisende, men det er titlen på en udsendelse, der fredag blev sendt i DR1 i „Kulturkontoret“ (30. marts 2012). For sandheden er, at rigtig mange skoler har et rigt og varieret musikliv med dygtige og engagerede musiklærere.
Men desværre er det jo også nogle store problemer i mange kommuner og på mange skoler. I udsendelsen får man fint ridset de to vigtigste problemer op:
Så er det jo bare at håbe, at den forestående revision af loven om uddannelse af lærere til folkeskolen vil afhjælpe det første problem.
Desværre bliver der også luftet nogle fordomme om læreruddannelsen. Skoleleder Lars Pilmark siger for eksempel:
Problemet er bare, at ofte er de, der vælger musik utroligt gode udøvere. Men til gengæld er de ikke så gode didaktikere.
Det er bare slet ikke min erfaring, når vi taler om læreruddannelsen. Det har måske været sådan tidligere, og det kan da sikkert stadig forekomme, men de fleste studeende er efter min erfaring meget optagede af undervisning – også selv om de er gode udøvere. Det er faktisk efter min opfattelse netop læreruddannelsens styrke: At solide musikfaglige og didaktiske kvalifikationer går hånd i hånd. For det er jo ikke nok, at man som musiklærer har begge sider, både det musikfaglige og det didaktiske, men at de to spiller sammen.