Tysk musik

Skriv et svar

Jeg har forsøgt at forbedre mit tysk de seneste år, hvilket man skulle tro var let nok, da mit tysk ved grød ikke er det bedste. I den forbindelse har jeg lyttet til mere tysk musik og opdaget en masse skøn musik, som jeg jo gerne deler ud af. Her er noget af det popmusik, jeg har lyttet mest til (sanghenvisninger er til YouTube):

Hvis man vil følge med i moderne, oftest lettere alternativ popmusik fra Tyskland kan Popcast: Aktuelle Musik aus Deutschland anbefales. Det er en podcast, der kommer en gang om måneden, med musikbidder og omtale af aktuel musik fra Tyskland.

Popcast: Aktuelle Musik aus Deutschland

Fagsprog

Skriv et svar

Jeg har siddet i en arbejdsgruppe, der skulle formulere mål for musikfaget i læreruddannelsen, og et af de færdighedsmål, vi havde formuleret lød:

Den studerende kan arrangere og tilrettelægge musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål.

Ideen var, at „arrangement“ ikke blot skulle anskues som en rent teoretisk disciplin, men netop ses i forbindelse med tilrettelæggelse af forskellige musikalske aktiviteter, således at man også indtænkte fx passager til improvisation eller rytmer og figurer med forskellige sværhedsgrader, som der så kan vælges mellem i indstuderingssituationen.

Da vi så fik det tilbage fra projektledelsen, var det centrale ord – „arrangere“ – simpelthen fjernet:

Den studerende kan tilrettelægge musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål.

Det er jo egentlig ganske klart: Hvis man ikke kender de musikfaglige betegnelser, er det at „arrangere“ noget og „tilrettelægge“ noget jo stort set det samme, og i en almen pædagogisk kontekst er „tilrettelæggelse“ langt mere nærliggende end „arrangement“. Sådan kan to fagsprog – et musikfagligt og et pædagogisk – støde sammen, og sådan er den type tekster naturligvis i sagens natur et kompromis mellem to fagsprog.

Man kan følge hele processen, se udkast o.s.v. på hjemmesiden for Læreruddannelsens Musiklærerforening.

EveryDay Looper

4 svar

EveryDay LooperEveryDay Looper er et vidunderligt lille program til iPad, iPhone og iPod Touch, der er alle de 36 kr. værd, som det koster. Kort fortalt er ideen, at et lille forløb køres i ring, „loopes“. Man kan så indspille spor oveni, regulere styrken af hver enkelt spor, samle spor og slette spor.

EveryDay Looper på iPhone

Det hele foregår med helt simple og ret intuitive bevægelser på skærmen:

  • Optag: Klik på et spor. Sporet bliver nu rødt i enderne, som tegn på, at en optagelse snart går i gang. Når forløbet så starter forfra, vil der blive optaget på det valgte spor (som nu er helt rødt). Hvis der var noget i forvejen i sporet, vil det blive overskrevet.
  • Stop/start: Klik med to fingre. Hvis man klikker hvor som helst med to fingre, stopper og starter afspilningen.
  • Skru op/ned: Før fingeren til venstre/højre på sporet. Lysstyrken på sporet afspejler, hvor højt man har skruet op. Et godt lille tip er, at man jo også kan skrue helt ned for sporet; på den måde kan man „slukke“ for sporet, hvilket jo kan være en fin musikalsk effekt – ikke mindst når man „tænder“ (skruer op) for det igen.
  • Saml spor: Træk fra et spor til et andet. Man kan „samle“ eller „mikse“ to spor helt simpelt ved at trække fra et spor til et andet. De to spor vil så blive „samlet“ eller „mikset sammen“ på det spor, man trækker til. På den måde får man et frit spor, som man kan optage noget nyt på. NB: Når to spor først er samlet, kan de ikke skilles ad igen.
  • Slet spor: Træk med to fingre på sporet. Og væk er det, man måtte have indspillet på sporet…

Oversigt over simple kommandoer.

Det er dejlig nemt – og rigtig sjovt – at lave små forløb med stemmen, ved at klappe, slå, gnide o.s.v. eller ved at indspille et instrument. Et meget simpelt eksempel:

En lille vejledning ses her (med en vidunderlig fransk accent):

Og et par lidt sjovere (se flere på Mancing Dolecules’ side med videoer):

Noget af det gode EveryDay Looper (og i det hele taget ved den slags små programmer) er faktisk, at det ikke kan så meget – men at det gør det, det kan, rigtig godt. Begrænsningen bliver til en fordel, fordi det bliver musikken, der kommer i fokus, ikke teknikken.

Et par gode råd

Brug hovedtelefoner: Man skal dog være opmærksom på, at det fungerer bedst med hovedtelefoner, for ellers ryger alt det, man allerede har indspillet, med ind på det nye spor man optager, da mikrofonen jo bare optager det, der er i rummet. Husk også, at det kan betale sig at tjekke, hvor mikrofonen er, så man synger ind i den.

Click Track: Man starter som regel med at få EveryDay Looper til at lave et „click track“, altså et spor med fx 16 små klik svarende til fire takter med 4 slag i hver takt (4/4). Det er til gengæld det eneste, der er lidt besværligt (men så er det heller ikke værre):

  1. Start med at „trække“ med én finger fra spor 1 til spor 3 (ja, det er lidt mærkeligt): Så dukker der en menu op med flere muligheder.
  2. Klik på „Tools“.
  3. Vælg „Click Track Generator“.
  4. Her vælger man så tempo og antallet af slag.

Click Track Generator

Afskedsforelæsning af Frede V. Nielsen

Skriv et svar

Frede V. Nielsen holder en afskedsforelæsning om Fagdidaktikkens aktualitet og kunstens nødvendighed.

Hvad er det, der er væsentligt at lære og derfor at undervise i og hvorfor? Det er det grundlæggende fagdidaktiske spørgsmål. I dag er det trængt i baggrunden i den pædagogiske diskurs, samtidig med at man italesætter fagdidaktik som noget særlig vigtigt. Det er et paradoks, som bevirker, at grundlæggende dannelsesdimensioner udgrænses eller søges anvendeliggjort til fremme af andre formål. Især de kunstneriske fag er ramt af denne instrumentaliseringstendens. Derfor er der behov for, at vi igen besinder os både på fagdidaktikkens aktualitet og på kunstens nødvendighed.

Frede V. Nielsen

Forelæsningen foregår fredag 8. juni kl. 13.15-14.00 i Festsalen på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Herefter vil der være en reception.

Deltagelse er gratis, men af praktiske hensyn er der tilmelding. Klik her for tilmelding

Jeg husker, da jeg første gang for alvor stødte på Frede V. Nielsens navn: Jeg var lige blevet ansat som årsvikar på Frederiksberg Seminarium – stort set uden at vide noget om læreruddannelse og undervisning. Jeg var meget usikker på dette mærkelige ord „didaktik“ og var uforsigtig nok til at spørge en kollega i den pædagogiske faggruppe – venligt og en smule overbærende meddelte hun, at det skam ikke var sådan lige at forklare, og at der jo var mange traditioner, og … Heldigvis udkom Almen Musikdidaktik samme år, og den blev jo en guldgrube for en ung adjunkts lektorkvalificering. Sammen med to kolleger gennemgik vi kapitel for kapitel i en lille studiekreds, og stadig er den en bog, jeg vender tilbage til igen og igen.

Siden traf jeg også Frede V. Nielsen i udvalg og til konferencer – første gang i Samrådet for Musikundervisning, hvor jeg dengang sad i bestyrelsen. Hurtigt bemærkede jeg, hvordan han udviste en beundringsværdig respekt for andres måder at udtrykke sig på, selv om de var helt anderledes end hans egne. Senest kom det jo på en meget fin og hjertelig måde til udtryk i videoen nedenfor. Hvis du ikke har set den, så skynd dig at få den set!

Frede V. Nielsen har således bare „været der“ i al den tid, jeg har været underviser i musik – som en helt naturlig del. Utrætteligt og tålmodigt har han fremført sine synspunkter og indsigter om musik og undervisning. Jeg glæder mig derfor også til at høre hans afskedsforelæsning, selv om det er blandet med en følelse af tomhed, at han stopper på DPU. Men jeg håber trods alt at høre meget mere til ham i fremtiden også!

Opdatering

Forelæsningen kan ses på http://edu.au.dk/aktuelt/aktuelle-temaer/musikpaedagogik/ eller her:

Frede V. Nielsen afskedsforelæsning from Aarhus Universitet on Vimeo.

Ny læreruddannelse – igen

Skriv et svar

Læreruddannelsen skal revideres. Det er ifølge Folkeskolen tiende revision siden 1791, hvor det første seminarium åbnede. Heraf har de fire revisioner været foretaget de seneste 20 år. Problemet er, at politikerne forsøger at detailregulere for at løse et aktuelt problem, som de mener at have identificeret, og at man så ifølge professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen er endt med tiltag, som politikerne ikke rigtigt kunne overskue virkningen af. Det kan man kun være enig i.

Det skortede ellers ikke på advarsler, da man sidste gang reviderede læreruddannelsen: Nyuddannede får nu kun linjefagsuddannelse i 1-3 skolefag (i stedet for 4 i den forrige læreruddannelse), og en særlig struktur i linjefagsvalget har desuden betydet, at denne indskrænkning er gået ekstra hårdt ud over bestemte fag – herunder musik. Det betyder, at der nu uddannes under halvdelen af lærere med musiklinjefag end tidligere. Det er en dramatisk reduktion, hvis virkning forstærkes af, at folkeskolen mangler musiklærere: En stor del af undervisningen i musik varetages af lærere, der ikke har linjefaget musik (eller tilsvarende kvalifikationer), således som det er dokumenteret i den omfattende rapport Musikfaget i undervisning og uddannelse · Status og perspektiv 2010 fra Aarhus Universitet. I store træk kan man dele landets folkeskoler i to hold:

  • A-holdet, hvor hovedparten af undervisningen varetages af linjefagsuddannede musiklærere. Her lever man op til de faglige krav til musikfaget fra Undervisningsministeriet.
  • B-holdet, hvor hovedparten af undervisningen varetages af ikke-linjefagsuddannede, og hvor der ofte er skåret i timetallet til musikfaget. Her står det ikke godt til.

Problemet står således lysende klart: Der uddannes for få musiklærere, og det går drastisk ud over kvaliteten af musikundervisningen i folkeskolen.

Alligevel forplumres debatten gang på gang af et andet, besynderligt tema: 1) Musiklærerne skulle være for dårlige, og 2) de burde i stedet uddannes på konservatorierne.

1) For det første er der ikke noget, der tyder på, at musiklærerne skulle være for dårlige. Tværtimod roses uddannelsen i linjefaget musik i læreruddannelsen år efter år i censorrapporterne. En stor del af censorerne er rekrutteret uden for professionshøjskolerne – fra folkeskole, gymnasieskole, musikskole, universitet. De er enige om, at den eksisterende uddannelse har en høj kvalitet. Man kan desuden pege på, at læreruddannelsen, herunder musikfaget, på professionshøjskolerne netop har været igennem en akkrediteringsproces, der har dokumenteret en høj kvalitet af uddannelserne. Det betyder selvfølgelig ikke, at linjefaget musik i læreruddannelsen ikke kan forbedres – jeg har selv masser af forslag. Men det ændrer ikke ved, at uddannelsen i dag har en høj kvalitet. Problemet er, at så få får lov at tage den.

2) For det andet er der intet, der tyder på, at konservatorierne skulle være bedre end professionshøjskolerne til at uddanne musiklærere til folkeskolen. Faktisk har konservatorierne ofte været udsat for kritik af de pædagogiske aspekter af uddannelsen af lærere til musikskolerne. Desuden er der tale om en helt forkert opfattelse af, hvilke opgaver der venter en musiklærer i folkeskolen. Her kan man ikke klare sig med en snæver faglig tilgang. Kombinationen af en bred didaktisk, pædagogisk og psykologisk baggrund og en grundig faglig og fagdidaktisk kompetence er det eneste fornuftige, professionsrettede udgangspunkt for en musiklærer i folkeskolen. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at musikfaget i læreruddannelsen netop integrerer et højt musikfagligt niveau med musikdidaktisk kompetencer: Der er ikke blot tale om to sideløbende „spor“, men om en ægte integration, der betyder, at det netop er en uddannelse til musiklærer og ikke en uddannelse til „musiker og lærer“.

Mens man måske næppe kan forvente, at politikerne skal have denne indsigt, er det nedslående for musikfagets fremtid, at visse personer fra konservatorierne ikke holder sig for fine til mod bedre vidende at „gå på strandhugst“ i læreruddannelsen på professionshøjskolerne. De øjner tilsyneladende muligheden for en ekspansion på andres bekostning og vurderer, at skaden ved denne kannibalisering i musiklivet er mindre end egen gevinst. De omformulerer derfor musikfagets problemer i folkeskolen (for få musiklærere og for få timer) til et problem, som konservatorierne skulle have løsningen på. Trist. Det er trist for musikkens fremtid i Danmark, at de institutioner, der burde være forrest i kampen for musikken overalt i uddannelsessystemerne, også i folkeskolen, i stedet for at underbygge og påpege de reelle problemer vælger at indtage en snæver institutionspolitisk position. Lad os i stedet få et frugtbart og ligeværdigt samarbejde mellem konservatorierne og professionshøjskolerne. Det er bare at gå i gang.

Gode råd fra Thelonius Monk (nedskrevet af Steve Lacy).

Gode råd fra Monk

2 svar

Jeg faldt over disse skønne råd fra Thelonius Monk (nedskrevet af Steve Lacy):

Gode råd fra Thelonius Monk (nedskrevet af Steve Lacy).

Et godt råd at huske:

Don’t play everything (or every time); let some things go by. Some music just imagined. What you don’t play can be more important that what you do.

Undervisningslokalers akustik

Skriv et svar

Der er en tendens til at overse (!) det, der ikke er synligt. Lokalers akustik er efter min oplevelse noget, man tit giver alt for lidt opmærksomhed. Alt for ofte oplever man, at en ellers dejlig middag på en restaurant ødelægges af, at man har svært ved at høre, hvad hinanden siger, og at der er en ubestemmelig larm og rungen.

Også for undervisningslokaler er akustikken vigtig, og i dag kan man i en artikel i Berlingske læse, hvordan:

Støj i klasserne spænder ben for indlæringen – især for tosprogede og elever med særlige behov.

Det burde selvfølgelig ikke overraske nogen. Per Møberg, der er akustiker, har arbejdet med indretning af klasselokaler, og han forklarer, at en dårlig akustik resulterer i en kraftigere støj, som går direkte ud over indlæringen. Han støttes af Christian Quvang, der er konsulent på Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, og af Anne Vang, der er Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune. Så måske er der ved at komme mere fokus på akustik også i undervisningslokaler. Det ville være dejligt.

Talende klaver

Skriv et svar

På Ars Electronica i 2011 var der blandt andet et „talende klaver“. Ideen var ganske simpel: Klaveret skulle spille, så det bedst muligt efterlignede tale. Resultatet var faktisk ret fascinerende. Tænk at et klaver kan lyde sådan. Nedenfor er et eksempel:

Flyglet stod i et ret lille lokale, og det spillede højt, så det var på flere måder ret overvældende. Se en kort udsendelse på tysk om klaveret:

Festivalen/konferencen var i øvrigt en stor oplevelse og kan kun anbefales, hvis man interesserer sig for mødet mellem kunst og teknologi. Ja, og jeg nød jo så oven i købet at få brugt mit tysk, selv om man nu sagtens kan klare sig på engelsk (foredrag var på engelsk).

Ars Electronica

Det spiller ikke for musikundervisningen i folkeskolen

Skriv et svar

DR P1Overskriften er egentlig noget misvisende, men det er titlen på en udsendelse, der fredag  blev sendt i DR1 i „Kulturkontoret“ (30. marts 2012). For sandheden er, at rigtig mange skoler har et rigt og varieret musikliv med dygtige og engagerede musiklærere.

Men desværre er det jo også nogle store problemer i mange kommuner og på mange skoler. I udsendelsen får man fint ridset de to vigtigste problemer op:

  • Der bliver uddannet for få musiklærere på professionshøjskolerne. Alt for få!
  • Der bliver skåret for meget i musikundervisningen i folkeskolen – undertiden med den undskyldning, at man ikke kan få musiklærere.

Så er det jo bare at håbe, at den forestående revision af loven om uddannelse af lærere til folkeskolen vil afhjælpe det første problem.

Desværre bliver der også luftet nogle fordomme om læreruddannelsen. Skoleleder Lars Pilmark siger for eksempel:

Problemet er bare, at ofte er de, der vælger musik utroligt gode udøvere. Men til gengæld er de ikke så gode didaktikere.

Det er bare slet ikke min erfaring, når vi taler om læreruddannelsen. Det har måske været sådan tidligere, og det kan da sikkert stadig forekomme, men de fleste studeende er efter min erfaring meget optagede af undervisning – også selv om de er gode udøvere. Det er faktisk efter min opfattelse netop læreruddannelsens styrke: At solide musikfaglige og didaktiske kvalifikationer går hånd i hånd. For det er jo ikke nok, at man som musiklærer har begge sider, både det musikfaglige og det didaktiske, men at de to spiller sammen.

Brug af musik på ens blog

Skriv et svar

KODA/NCB har nu endelig åbnet mulighed for, at man kan bruge musik på en blog. Der er dog nogle regler, der skal overholdes:

  1. Man skal sende et link til medie@koda.dk med navn og et link til ens hjemmeside.
  2. Man skal skrive om musik, og brugen af musik skal udgøre et supplement til det, man skriver.
  3. Bloggen må ikke være „kommerciel“. Man må altså ikke tjene noget på bloggen, fx ved at have reklamer.
  4. Komponist/sangskriver skal have givet lov til, at man må bruge musikken på en blog. Det lyder jo ret besværligt, men man behøver ikke indhente samtykke for musik, som rettighedshaverne i forvejen har uploaded på SoundCloud eller YouTube.

KODA er en forkortelse for „KOmponistrettigheder i DAnmark“, mens NCB er en forkortelse for „Nordisk Copyright Bureau“. Foreningerne repræsenter komponister og sangskrivere, når deres musik bruges f.eks. på internettet. Man kan læse mere om ordningen på KODA’s hjemmeside.