Rytmeboksnotation

En rytmeboks består af en kasse med felter. Hvert felt svarer til et pulsslag, og kassens bredde svarer til en takt. Anslag angives med et kryds i feltet:

Kasse med felter med et kryds i nogle af felterne.

Man kan i starten angive tallene som en hjælp, men de er ikke nødvendige. Tonernes længde noteres ikke, kun anslaget.

Opdeling

Har man brug for at opdele slagene, kan man opdele hvert felt med en stiplet linje:

Kasse med felter med to kryds i nogle af felterne.

Rytmen svarer til denne rytme: ♩♫♩♩

Flere instrumenter

Man kan selvfølgelig også angive flere instrumenter, for eksempel under hinanden for at angive en rytme på et trommesæt.

Et eksempel på et rytme med hihat, lilletromme og stortromme.

Hvorfor bruge rytmeboksnotation i stedet for noder?

I rytmeboksnotation noterer man, hvor tonerne/lydene falder i takten. I trommeeksemplet ovenfor kan man således tydeligt se, at lilletrommen falder på 2- og 4-slaget. Der er således en tydelig sammenhæng mellem positionen i takten og notationen, som man ikke har med noder. Til gengæld kan man kun notere, hvor lyden starter – ikke hvor lang den er.

Rytmeboksnotation er særlig velegnet til rytmisk musik, hvor rytmenotation med noder kan se unødigt indviklet ud. Et simpelt eksempel ses nedenfor:

Rytme noteret med rytmeboksnotation og med noder.

Det er forholdsvis ligetil at klappe denne rytme ud fra rytmeboksen, mens det for den ukyndige er meget sværere ud fra noden. Når man skal spille en rytme med toner/slag på „og-slagene“ (lifts o.s.v.), er det tit lettere ud fra rytmeboksen.

Tilsvarende når man vil notere rytmen: Her kan man forholdsvis let registrere, at der er en tone på 1-slaget, på „2og“ (mellem 2- og 3-slaget) og på 4-slaget. Dette lader sig let notere i rytmeboksen: Man sætter bare krydserne, hvor man har registreret, at der er en tone. Med noder er det langt mere kompliceret, og man skal forholde sig til punktering og overbinding.

Der er desuden mange computerprogrammer, der arbejder med rytmeboksnotation. Nedenfor ses et eksempel fra Cubase (hvor det kaldes „Drum Edit“). Med musen kan man så sætte og fjerne anslag ved at klikke det relevante sted.

Eksempel fra Cubase.

Nedenfor er et lignende eksempel fra Garageband på en iPhone:

Eksempel fra Garageband.

Endnu et eksempel, her fra DM1 – The Drum Machine på en iPad (med trommerne i modsat rækkefølge):

Eksempel fra DM1

Det sidste eksempel er fra MelodicaFree på en iPhone, hvor hver række svarer til en tone i stedet for forskellige trommer (her er blot vist 2 toner):

Eksempel fra MelodicaFree.