Becifringstrinbetegnelser

Der findes flere forskellige trinbetegnelsessystemer og -„dialekter“. Nedenfor beskrives en simpel, men fuldt dækkende, udgave af becifringstrinbetegnelser, der er baseret på becifringer, men som beskriver akkorden med trin i den aktuelle toneart. Becifringstrinbetegnelser adskiller sig på flere punkter fra andre trinsymboler som den klassiske trinanalyse og er især velegnede til forløb, der ikke udelukkende (evt. slet ikke) bygger på den klassiske dur/mol-tonalitet.

Som ved becifring angives tre egenskaber ved akkorder: grundtonen, strukturen og bastonen (omvendingen). F.eks. kan becifringen Am7/c opfattes som tre dele: "A" angiver grundtonen, "m7" strukturen og "/c" bastonen.

Am7

1. Grundtone

Ideen i trinbetegnelserne er at notere akkorder ud fra tonearten. Det forudsættes altså, at der er tale om forløb i en given toneart, når man anvender trinbetegnelser.

Grundtonen i akkorden angives i princippet i dets egenskab af placering i tonearten med romertal. For eksempel angives en F-dur-akkord i tonearten C-dur , da f er 4. trin i C-dur.

Sænkede trin angives med foran romertallet, mens hævede trin angives med . For eksempel angives en Es-dur-akkord i tonearten C-dur , mens en Fis-dur-akkord angives .

NB: Af forskellige grunde angiver man som regel trinbetegnelserne ud fra durskalaen – uanset tonearten. For eksempel angives en Es-dur-akkord i tonearten c-mol . Selv om 3. trin i c-mol egentlig ér es, tager man altså udgangspunkt i C-dur-skalaen og tilføjer foran romertallet, da es er det sænkede 3. trin i C-dur.

2. Struktur

Akkordernes struktur – dur, mol, udvidelser osv. – angives altid eksplicit og på samme måde som med becifringer.

For eksempel angives akkorden Dm7 i C-dur Ⅱm7, mens A 7 9 11 angives 7 9 11.

Kender man becifringen for akkorden, kopierer man altså simpelthen angivelsen af strukturen til trinbetegnelsen – heraf navnet „becifringstrinbetegnelser“. I C-dur bliver Am7 til m7.

Som ved becifring betyder en manglende angivelse, at der er tale om en durakkord. F.eks. er i tonearten C-dur durakkorden A, ikke molakkorden Am, der angives Ⅵm – selv om det er Am, der dannes på Ⅵ. trin i C-dur-skalaen.

3. Bas (omvending)

En akkords bastone angives i becifringstrinbetegnelserne ved et arabertal under trinet. Tallet angiver intervallet fra grundtonen til bastonen. Akkorden Dm/f i tonearten C-dur angives således IIm/3, da bastonen f er akkordens terts (3).

Eksempler

En becifringstrinbetegnelse består altså af tre dele: grundtonen, struktur og bastone. Nedenfor ses nogle eksempler:

bIII7/3 og IV