Swing og swing-notation

Almindeligvis opdeles grundpulsen i to lige lange dele:

Fjerdedel opdelt i to lige store dele

Men i visse stilarter opdeles grundpulsen i to uens dele, en lang og en kort:

Fjerdedel opdelt i en lang og en kort del

Dette noteres undertiden i noder på en af følgende måder:

En fjerdedel opdelt i en lang og en kort, noteret dels som to ottendedele, dels som en punkteret ottendedel og en sektendedel

For at angive at der er tale om en upræcis notation, skriver man ofte swing foran noden.

Men faktisk kan man godt notere den „skæve“ underdeling af slaget mere præcist. Det viser sig nemlig, at det som regel svarer til en tredeling af slaget, dvs. en „trioliseret“ grundpuls:

En fjerdedel opdelt i 2 ottendedelstrioler og 1 ottendedelstriol

Swing-rytmer kan derfor med større præcision skrives med fjerdedelstrioler – men det bliver til gengæld langt sværere at læse. En anden mulighed er at anvende en af de taktarter, der har „indbygget“ en tredeling af pulsen, f.eks. 12/8, hvilket ofte gøres til langsomme swing-rytmer.

Nedenfor ses den samme rytme skrevet på fire forskellige måder:

Forskellige notationer af den samme rytme

Som regel giver det – som ovenfor – det pæneste resultat blot at anvende ottendedele.

Til slut skal det nævnes, at mens der i visse stilarter er tale om en helt klar triolisering, er forholdet mellem „den lange“ og „den korte“ del af pulsslaget langt mere fleksibel i andre. Her kan der i samme frase veksles mellem lige store dele og „meget lang del + meget kort del“…