Musik på computer

Denne side beskriver, hvad der kræves for at kunne udnytte computeren til musikproduktion. Den er tænkt som en grundlæggende indføring.

Overblik

Et musikcomputersystems enkelte dele - tangentur, interface, computer, programmer, lydmodul, forstærker og højttalere

Tangentur Interface 1 Computer Notationsprogram Sequencerprogram Interface 2 Lydmodul Forstærker og højttalere

Et musikcomputersystem består af ovenstående dele: et tangentur, en computer, et lydmodul, interface, forstærker og højttalere (evt. hovedtelefoner). Som regel er dog flere af delene sammebygget i én og samme "kasse". Desuden har man brug for et (eller flere) programmer til computeren.

Tangentur

 Her kan bruges et hvilken som helst tangentur med MIDI – hvilket vil sige stort set ethvert nyere keyboard. Det vigtigste, man skal overveje vedrørende tangenturet, er det tangenternes fysiske udformning. Man kan for eksempel vælge et lille keyboard, der er ret dårligt at spille på; til gengæld er det billigt (under 500 kr) og kan ligge på bordet mellem skærmen og computerkeyboardet. Hvis man skal spille meget på tangenturet, kan man overveje et med „vægtede tangenter“, der er tungere og minder mere om et klaver. Det er dog vigtigt at understrege, at selv de dyreste keyboards ikke har det samme anslag som bare et nogenlunde godt klaver.

Ofte er der i keyboardet et lydmodul. For eksempel består et el-klaver af et keyboard med et lydmodul med en klaverlyd i.

Der er også mange keyboards, der ikke har MIDI, men USB – til computerbrug er det en fordel, da man så ikke skal anvende et interface mellem tangentur og computer.

Interface

Et MIDI-interface omformer 1) signaler fra tangentur til computer og 2) fra computer til lydmodul. Ofte er der indbygget et MIDI-interface i lydmodulet (både til og fra computeren), og der kan også være indbygget interface i tangenturet (keyboardet).

Lydmodul

I lydmodulet omformes MIDI-signaler, dvs. „beskeder om lyd“ til lyd. Fx omformes beskeden „tonen g med styrken 94“ til selve lyden af et g med en bestemt klang.

Der findes en standard for lydmoduler, der kaldes GM (General MIDI). Det er ikke en kvalitetsstandard (der findes gode, dyre lydmoduler, der ikke overholder GM og modsat). Standarden sikrer, at lydmodulet opfører sig på en bestemt måde og har nogle bestemte lyde. De fleste computerprogrammer har ekstra funktioner, der gør det lettere at anvende GM-moduler. Desuden betyder GM, at man umiddelbart kan afspille sine sange på et andet GM-modul (f.eks. på ens skole).

Som sagt er der ofte et lydmodul i keyboardet. Det kan være et GM-modul eller for eksemepl et lydmodul, der har få, men gode klaverlyde, således som det ses ved et el-klaver. Også her må det understreges, at selv et meget dyrt klaverlydmodul ikke tilnærmelsesvist kan levere en så nuanceret og fyldig lyd som bare et godt klaver. Til gengæld kan et lydmodul jo bruges med hovedtelefoner, så man ikke forstyrrer naboer eller familie, og så skal et lydmodul ikke stemmes.

Forstærker og højttalere

Man kan f.eks. bruge sit almindelige stereoanlæg eller blot et sæt hovedtelefoner. Man kan også ret billigt få nogle små højttalere med indbygget forstærker, der placeres ved ens computer. De giver dog naturligvis ikke den samme lydkvalitet som et stereoanlæg.

Programmer

Programmer til musik bruges fortrinvis til sequencing og til notation. Nogle programmer kan begge ting godt, mens andre programmer er specielt gode til for eksempel notation.

Sequencer: En sequencer er en form for avanceret flersporsbåndoptager, hvor hovedvægten er på den musik, der kommer ud af ens højttalere. Et sequencerprogram kan være en stor hjælp ved arrangement og komposition.

Notation: Et notationsprogram kan skrive ens musik fint ud på noder eller i anden notation.

Inden man beslutter sig for et program, bør man overveje sine behov – både i dag og i fremtiden. I den forbindelse bør man være opmærksom på, at nogle programmer fås i flere udgaver: en billig udgave med få muligheder og en eller flere større udgaver med flere. Ofte kan man opgradere til den større udgave for forskellen i pris plus en mindre afgift.

Man bør også være opmærksom på, at nogle programmer kun findes til ét computersystem (Mac OS/Windows), mens andre findes til flere. Det kan have betydning, hvis man ønsker at udveksle musik med andre. Mens man forholdsvis let kan udveksle tekster mellem forskellige tekstbehandlingsprogrammer, kan det kun i begrænset omfang lade sig gøre at udveksle musik mellen forskellige musikprogrammer. Til gengæld kan man godt udveksle musik mellem to computersystemer – bare det er det samme program, der anvendes.

Nedenfor er en række henvisninger til firmaer, der sælger/udvikler musikprogrammer:

Computer

Alle nyere computere kan bruges til musik, der normalt ikke stiller særlige krav til computeren. Der er dog nogle få ting, man bør overveje:

Lydoptagelse kræver, at computeren har lydindgang, hvis man ikke vil købe en ekstern A/D-converter. Hvis man vil optage og redigere mange spor, kan det også stille krav til computerens ydeevne.

Skærmen bør ikke være for lille – specielt i forbindelse med noder.

Computersystem

Hvis man ikke allerede har anskaffet en computer, skal man være opmærksom på, at der kan vælges mellem forskellige systemer – først og fremmest Mac eller Windows.

Ser man isoleret på musikområdet, er der ikke de store forskelle mellem Mac og Windows ud over dem, der er beskrevet ovenfor. Der findes flere gode programmer, hvoraf en del findes til begge systemer. Generelt har Mac – specielt til professionel brug blandt musikere, i lydstudier og på videregående uddannelser samt i hele det amerikanske uddannelsessystem – en førende position på musikområdet, mens Windows er det mest almindelige system til musik på danske folkeskoler og gymnasier.

Da man normalt også vil anvende computeren til andet end musik, må man naturligvis også overveje andre faktorer, når man vælger computersystem. Det ligger dog uden for denne sides område at beskrive.