Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

På denne side kan du få svar på en række spørgsmål vedrørende Amadeus.

Er der nogen systemkrav til min computer?

Amadeus kan bruges på alle Macintosh-computere med mindst System 7 og fungerer fint med MacOS 8-9, OS X og macOS. Amadeus kan endvidere bruges på alle Windows-computere med mindst Windows 95 og fungerer fint med nyere versioner af Windows.

Skal jeg vælge en enkelt-licens eller en site-licens?

Se siden om licensbetingelser.

Hvorfor findes alle de „smarte“ tastaturgenveje for specielle tegn kun til macOS og ikke til Windows?

Problemet er ikke specielt for Amadeus, men gælder alle skrifter: På macOS kan en lang række specielle tegn i en skrift frembringes ved hjælp af en tast i kombination med skift- og/eller alt-tasten. For eksempel frembringes tegnet ß ved at trykke [alt][S]; på Windows har dette tegn derimod ingen tastkombination, selv om tegnet findes i de almindelige skrifter.

Det er således en forskel på selve macOS- og Windows-systemet, der gør, at man lettere på macOS kan frembringe specielle tegn.

Findes Amadeus til Linux eller andre systemer?

Nej. Amadeus kan i øjeblikket kun bruges på macOS og Windows. Du kan eventuelt kontakte Cyrk eller Octopus, hvis du er interesseret i en version til Linux eller et andet operativsystem.

Kræver Amadeus meget plads på min harddisk?

Nej, Amadeus er tre skrifter („fonte“) på lige fod med for eksempel „Times New Roman“ eller „Arial“. Amadeus-skrifterne er dog i modsætning til almindelige skrifter indrettet på en særlig måde, der gør dem egnede til frembringe særlige musiksymboler i ens tekstbehandlingsdokumenter, nodeskrivningsarbejde etc. Skrifterne tager ganske lidt plads på ens harddisk.