Ret eksport fra Fronter

Når man eksporterer mapper fra Fronter til en zip-pakke, som pakkes ud på en Mac, er der to problemer:

  • Særlige tegn som for eksempel æ, ø og å er erstattet med mærkelige tegn (æøå er erstattet med ʯÂ)
  • Der kan være en række tomme mapper med navnet „images“.

Man kan selvfølgelig manuelt rette alle arkivnavnene og slette alle de tomme mapper, men det kan hurtigt blive en omstændelig affære. I stedet kan man bruge programmet Ret eksport fra Fronter. Man udpeger simpelthen en mappe, der er eksporteret fra Fronter. Man får så en oversigt over alle arkiver med originale og nye navne, og hvis man gerne vil omdøbe, trykker man på Omdøb-knappen. Hvis man desuden vil slette de tomme „images“-mapper, trykker man på Slet-knappen. Det er alt…

Ret eksport fra Fronter er udviklet af Cyrk ved Jesper Juellund Jensen, jjj@cyrk.dk, 2019. Jeg modtager gerne kommentarer om programmet, f.eks. forslag til forbedringer og meldinger om fejl.

Ret eksport fra Fronter er gratis, men hvis du bruger programmet jævnligt, vil jeg værdsætte en mail eller et postkort.

Download „Ret eksport fra Fronter” til Mac OS X (64 bit)
Version 1.1 – 22. december 2019 (5,7 Mbyte, zip-pakket)
Download „Ret eksport fra Fronter” til Mac OS X (32 bit)
Version 1.0.1 – 23. august 2014 (1,6 Mbyte, zip-pakket)
Cyrk
Jesper Juellund Jensen
Fordresgårdvej 50
2400 København NV
E-mail: jjj@cyrk.dk