4. En rytmisk norm for rock og pop – versrytme

Jeg vil her forsøge at opstille en formel model for simple rytmer i rock og pop. For at det ikke skal blive for uoverskueligt, vil jeg begrænse mig til rytmer med en meget jævn melodirytme, således som de oftest kommer til udtryk i vers, hvor der er forholdsvis meget tekst, og hvor tekstrytmen ligger ret tæt op af tekstrytmen i talt sprog. Jeg vil kalde normen versrytme.

Jeg vil naturligvis her genbruge de generelle regler for rytme, dvs. reglerne a-e. Herudover vil jeg så forsøge at formulere en række nye regler for versrytme. Disse regler vil være en del mere præcise og specifikke end den meget overordnede model for simpel melodirytme.

4a Metrisk struktur

Jeg vil for enkelhedens skyld forudsætte, at hvert lag i den metriske struktur er en halvering af det overliggende lag.¹ For eksempel er en typisk taktart , hvor hvert pulsslag opdeles i to dele ().

Jeg vil i beskrivelserne tage udgangspunkt i puls-laget og herudfra beskrive for eksempel lifts osv. For enkelthedens skyld vil jeg her forudsætte, at pulslaget er noteret som fjerdedele. Herved udelukkes godt nok rytmer med som puls (typisk som en „lokalt“ metrisk struktur for en enkelt stemme i en overordnet -taktart). Men disse kan jo umiddelbart anskues som en variation af et metrum med som puls, for eksempel nedenstående frase fra The Rolling Stones’ It’s All Over Now (1964):

Jeg vil desuden kun arbejde med rytmer, hvor der er en todeling af pulsen og ikke med lavere metriske lag. Det laveste lag er altså ottendedele.

Med hensyn til det højeste lag er de længste rytmiske delstrukturer, som jeg vil arbejde med . . -polyrytmer, og det højeste lag er derfor fire pulsslag.

Disse overvejelser kan således sammenfattes i en simpel regel:

f) Metrummet er [  ,   ,   ,   ]

4b Standardrytme

De grundlæggende muligheder for placering af trykstærke og tryksvage stavelser kan beskrives ret simpelt. Jeg vil derfor opstille en standardmodel for placeringer af disse stavelser, og jeg vil kalde en tone, der opfylder reglerne for en standardtone. En rytme, der består af standardtoner, vil jeg så benævne en standardrytme:

g¹) En „standardrytme“ er en rytme, der består af standardtoner

Denne model kan så senere „krydres“ med polyrytmer og andre specielle fænomener.

Tonelængder

Versrytme er som nævnt kendetegnet af, at tekstrytmen ligger ret tæt op af tekstrytmen i talt sprog, og af en meget jævn melodirytme. Jeg vil derfor som udgangspunkt forudsætte, at der udelukkende anvendes og :

g²) Standardtone: Toners længde kan være og

Herved er altså sikret en ret jævn melodirytme. Reglen betyder ikke nødvendigvis, at jeg udelukker længere toner, men at disse anskues som undtagelser (og dermed ikke er en „standardtone“).

Trykstærke stavelser

Da rytmer som regel kan siges at være „styret“ af de trykstærke stavelser, vil jeg først forsøge at beskrive, hvor disse stavelser kan ligge.

Jeg vil her antage, at trykstærke stavelser kan ligge på et af de fire pulsslag, og ikke mellem disse:

g³) Standardtone: En tone med trykket kan falde på 1, 2, 3 eller 4

Men hertil kommer lifts. Som tidligere omtalt er lifts som regel karakteriseret af, at de:

• finder sted på det metriske lag lige under pulslaget og
• finder desuden sted til et metrisk betonet pulsslag.

Da pulsen her er , kan lift altså finde sted på „4og“ eller „2og“. Reglen for lifts bliver derfor:

g⁴) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „4og“ eller „2og“ (lift)

Tryksvage stavelser

Som udgangspunkt er der ikke grund til at stille særlige krav til placeringen af tryksvage stavelser. Der er dog en enkelt undtagelse, da modellen ellers ville omfatte rytmer som:

Jeg vil således udelukke tryksvage stavelser på 1- og 3-slaget, ligesom jeg vil udelukke tryksvage stavelser som på „4og“ eller „2og“, da de her vil blive hørt som lifts – og et lift skal jo være en rytmisk betonet tone. Disse overvejelser kan sammenfattes således:

g⁵) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „1og“, 2, „3og“ eller 4

g⁶) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „4og“ eller „2og“ som en

4c Polyrytme

Jeg vil her kun medtage . . -polyrytmer, da de som nævnt er langt de mest almindelige. I forhold til det sædvanlige metrum, [  ,   ,   ,   ], er den afgørende forskel således, at positionen „2og“ kan optræde som et metrisk betonet slag. Det er således kun de sidste fem ottendedele af takten, der er specielle for en polyrytme.

Trykstærk stavelse på „2og“ dog allerede delvist medtaget under standardrytme ovenfor, da der kan være lift til 2-slagt, hvilket jo også ofte kan tolkes som en polyrytme, således som det for eksempel sås The Beatles’ Act Naturally:

En sådan polyrytmisk struktur er altså allerede omfattet af „standardrytme“ ovenfor.

Derimod er tryksvag stavelse på 3-slaget efter en trykstærk stavelse på „2og“ ikke medtaget:

Jeg vil derfor specifikt medtage sådanne rytmer:

h) Polyrytme: Trykstærk stavelse på „2og“ efterfulgt af to tryksvage stavelser på 3 og „3og“.

4d Overordnet rytmesammensætning

En versrytme kan nu opfattes som sammensat af standardrytmer og polyrytmer, der som udgangspunkt kan kombineres frit:

i) Versrytme: består af (nul, en eller flere) standardrytmer og polyrytmer

4e Regler for versrytme

Reglerne for versrytme udgøres altså dels af de generelle regler a-e, dels af følgende regler:

f) Metrummet er [  ,   ,   ,   ]

g¹) En „standardrytme“ er en rytme, der består af standardtoner

g²) Standardtone: Toners længde kan være og

g³) Standardtone: En tone med trykket kan falde på 1, 2, 3 eller 4

g⁴) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „4og“ eller „2og“ (lift)

g⁵) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „1og“, 2, „3og“ eller 4

g⁶) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „4og“ eller „2og“ som en

h) Polyrytme: Trykstærk stavelse på „2og“ efterfulgt af to tryksvage stavelser på 3 og „3og“.

i) Versrytme: består af (nul, en eller flere) standardrytmer og polyrytmer

Reglerne ovenfor er – sammen med de generelle regler – en formel, hypotetisk model for fraserytmer, der kan dannes inden for normen „versrytme“. Jeg vil i næste afsnit forsøge at give en vurdering af modellen og derefter at rette den til.

Vurdering af modellen for versrytme

Jeg vil nu forsøge at vurdere, hvor rammende modellen er, og særligt hvilke almindelige rytmer, der udelukkes, samt hvilke ualmindelige rytmer, der medtages, for på denne måde at komme med forslag til forbedring af modellen.

Igen vil jeg anvende et computerprogrammet Rytmegenerator til støtte for denne proces. Programmet kan anvendes til at oprette rytmer efter de opstillede regler for versrytme. Desuden kan man i programmet vælge at tage hensyn til flere af de modifikationer af reglerne som løbende foreslås nedenfor.

4f Eksempler på rytmer

Først og fremmest kan man bemærke, at et ret stort antal rytmer uden videre lader til at være omfattet af modellen. Nogle få eksempler:²

Jeg har her valgt at se bort fra, at sluttonen forlænges, da modellen først og fremmest omhandler rytmiske positioner og ikke længder.

4g Hovedtryk

Hvis man forsøger at generere rytmer efter reglerne for versrytme, er noget at det første, der bemærkes, det store antal resultater. Som eksempel kan tages nedenstående tekst:

Ifølge de opstillede regler resulterer denne tekst i ikke mindre end 53 rytmer!

Hvis man nu ser nærmere på de genererede rytmer, bliver det ret let klart, at en af grundene til det store antal er, at der for standardrytmer ikke skelnes mellem første og anden halvdel af takten. Det betyder, at alle standardrytmer findes i to udgaver: en, der starter i første halvdel, og en, der starter i anden. Se for eksempel:

Begge rytmer er sådan set gængse rytmer indenfor pop og rock, men det er klart, at hovedtrykket kommer til at ligge forskelligt i de to udgaver. I den første, a, ligger hovedtrykket på »swing-« , mens der i den anden, b, er hovedtryk på stavelsen »sway-«.

Modellen kan altså forbedres, så den tager højde for hovedtryk, hvilket på en simpel måde kan gøre ved at ændre i reglerne for trykstærk stavelse, der så således ud:

g³) Standardtone: En tone med trykket kan falde på 1, 2, 3 eller 4

g⁴) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „4og“ eller „2og“ (lift)

Man kan nu udvide disse regler, så hovedtrykket skal ligge i første halvdel af takten, dvs. på 1-slaget eller på lift til 1-slaget:

g^3*) Standardtone: En tone med trykket kan falde på 1

g^4*) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „4og“ (lift)

Hvis hovedtrykket i »there’ll be swinging and swaying« nu forudsættes at ligge på »swing-« som i Martha and The Vandellas original fra Dancing In The Street (1964), reduceres antallet af rytmer fra 53 til 26 – stadig ret mange, men trods alt en betragtelig reduktion.³

Med en forudgående viden om hovedtryk er det naturligvis ikke overraskende, at modellen kan forbedres ved at inddrage dette begreb, men konkret har modellen faktisk været medvirkende til formuleringen af hovedtryk som et vigtigt aspekt ved fraserytmer i pop og rock.

4h Lift som punkteret fjerdedel

I den opstillede model kan toners længde være eller (regel g²). Hvis man ser på konkrete sangrytmer, står det dog snart klart, at der undertiden anvendes punkterede fjerdedele. Det kan for eksempel være som lift:⁴

Da disse rytmer er så almindelige, og da de også fornemmes som ret „naturlige“ (i denne musik), synes der at være gode grunde til at medtage disse i modellen for versrytme. Man kunne således for eksempel udvide med en ekstra regel:

g⁷) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „4og“ som en .

Eventuelt kunne man også medtage lift som punkteret fjerdedel til „2og“.

På den anden side er det ganske kendetegnende, at de punkterede fjerdedele i eksemplerne ovenfor ofte behandles specielt, således at der er en udvikling i løbet af stavelsens længde. Det kan for eksempel ske ved:

• at der simpelthen skiftes fra en tone til en anden (for eksempel »who« i All Shook Up)
• at der glides på tonen, således at den ikke har en fast tonehøjde i hele dens forløb
• at der skiftes vokalfarve (»round«)⁵

I det sidste eksempel, hvor den første punkterede fjerdedel ikke behandles specielt, er der da også efter min opfattelse en klarere tendens til at opfatte rytmen i tre dele: »When I was just – a little boy – of seventeen«. Eksemplerne peger på en fin måde på, hvordan en parameter som rytme ikke blot opleves isoleret fra andre parametre som for eksempel tonehøjde. De peger endvidere nok en gang på, at en musikalsk norm sjældent er skarpt afgrænset, således at den kan beskrives enkelt og udtømmende. Men selv om en formel og komplet model, således som den er forsøgt opstillet her, ikke er mulig, kan det jo alligevel være ganske nyttig at forsøge at udfærdige en sådan. Igen er det vigtigt at huske, at formålet ikke i sig selv er at udfærdige en præcis og dækkende model, men at drage nytte af erfaringerne med forsøget.

4i Punkteret fjerdedel på betonet tid (.)

I normen for simpel melodirytme, som blev beskrevet ovenfor, var rytmer med punkteret fjerdedel efterfulgt af ottendedel (.) jo ganske almindelige til tekstrytmen  , for eksempel som her i afslutningen af Thomas Morleys It Was a Lover:⁶

Denne rytme er dog ikke omfattet af modellen for versrytme, da toners længde her er enten eller , og sådanne rytmer er da heller ikke almindelige i pop og rock. Ikke desto mindre optræder de dog undertiden, som for eksempel i følgede eksempler fra The Kinks All Day And All Of The Night (1964) og The Beatles’ A Day In The Life (1967, den lokale puls er her ):

Det er dog ganske kendetegnende, at der i begge tilfælde gør sig specielle forhold gældende: I A Day In The Life er der tale om en ret hurtig puls ( er den lokale puls for melodirytmen her), mens rytmen i All Day And All Of The Night er en understøttelse af nummerets gennemgående ostinat:

Der fornemmes da også en tydelig opslitning af frasen: »I’m not – content – to be with…« Selv om det ikke altid er så tydeligt som i dette tilfælde, hænger rytmen . således undertiden sammen med bestemte melodiske hensyn, der som her medfører en vis fornemmelse af opsplitning af frasen. Igen har opstillingen af modellen således hjulpet til at henlede opmærksomheden på noget interessant omkring et bestemt rytmisk fænomen (punkteret fjerdedel).

Hvis man ville medtage rytmer med punkteret fjerdedel på betonet tid, kunne man for eksempel inkludere følgende regler:

g⁸) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „1“ eller „3“ som en .

g^8*) Standardtone: En tone med trykket kan falde på „1“ som en .

4j Optaktsynkope

Ved afprøving af flere rytmer står det klart, at optaktsynkope ikke er indeholdt i reglerne ovenfor. Det kan ret let beskrives således:

j) Optaksynkope:

Med denne regel indføres således endnu en mulighed for punkteret fjerdedel, og regel i må så udvides til også at kunne omfatte en optaktsynkope:

i) Versrytme: består af evt. en optaktsynkope efterfulgt af (nul, en eller flere) standardrytmer og polyrytmer

X.6f Svag affraseringssynkope

Tilsvarende ses det let, at svag affraseringssynkope ikke er omfattet af reglerne, hvilket kan gøres således:

k) Svag affraseringssynkope:

i) Versrytme: består af evt. en optaktsynkope efterfulgt af (nul, en eller flere) standardrytmer og polyrytmer evt. efterfulgt af en svag affraseringssynkope

X.6g Lavere metriske lag

En anden erfaring, man let kan gøre sig ved afprøvningen af konkrete sangrytmer, er, at der undertiden anvendes sekstendedele.⁷ Det kan for eksempel være for at få plads til en ekstra stavelse, hvilket også ses med ottendedelstrioler:

I andre tilfælde er der mere tydeligt tale om, at optræder som „lokal puls“, således at der veksles mellem og som puls-lag, hvilket for eksempel kan ses i The Rolling Stones’ It’s All Over Now:

Der er ikke nogen let måde, hvorpå disse rytmer kan inkorporeres i modellen, og man kan da også opfatte dem som et resultat af en „sammensat“ norm – altså sammensat af versrytme-normen med som puls og af rytme-normen med som puls.

Noter