Projektbeskrivelse

• Baggrund
• Rock
• Opdeling i stilarter
• Musikalsk-analytiske aspekter
• Overvejelser vedrørende metode
• Afslutning

Mit projekt er en generel beskrivelse af rockens musikalsk-analytiske aspekter, herunder en opdeling af disse i stilarter.

Baggrund

De altdominerende indfaldsvinkler til rock har hidtil været æstetiske og sociologiske. Tages udgangspunkt i musikken, er det som regel teksten (eller billedet i forbindelse med rockvideoer), der gribes fat i. Der er således både herhjemme og i udlandet skrevet en del om rocktekster, rockvideo, rocksociologi, rockæstetik etc., ikke blot på musikvidenskabelige institutter, men i særdeleshed i tilknytning til fag som sociologi, dansk, engelsk, medie, litteratur og film. Faktisk er rock ret grundigt beskrevet og analyseret – bortset fra de musikanalytiske aspekter. På netop dette felt har der hidtil kun været ret få og spredte forsøg på en analyse. Dette er naturligvis i sig selv beklageligt, men også æstetiske og sociologiske analyser lider derunder. En fyldestgørende analyse af rocken må inddrage en musikalsk analyse.

Der er mange grunde til, at den musikalske analyse ofte udelades. Ofte begrundes beskæftigelsen med rock med dens samfundsmæssige og ideologiske betydning og ikke med dens berettigelse som selvstændigt æstetisk objekt. Denne indstilling medfører – naturligt nok – at den musikalske analyse anses for mindre væsentlig. Denne grundlæggende indstilling har blandt andet – fuldt forståeligt – ført til en udbredt skepsis mod (musik-)videnskabelig beskæftigelse med rock blandt rockmusikere og -lyttere.

Der er dog også andre åbenbare grunde til, at en musikalsk analyse af rock ofte undgås, eller at den – hvor den forsøges gennemført – falder mindre heldigt ud. En af forudsætningerne for en musikalsk analyse af et givent rocknummer, en given rockkunstners produktion eller en given rockstilart er nemlig en blot nogenlunde gennemgribende, generel beskrivelse af rockens musikalske sider. Dette gælder naturligvis ikke blot analyse af rock. For eksempel vil en analyse af en sats i en wiener-klassisk klaversonate naturligvis blandt andet gøre brug af generelle beskrivelser af tidens typiske formtyper. En analyse af satsens form kan kun forstås på denne baggrund, og heldigvis er for eksempel sonateform ganske velbeskrevet. Desværre gælder dette ikke rockens musikalske aspekter, hvilket umuliggør en tilfredsstillende analyse.

Ikke kun i forbindelse med analyse af rock er en generel beskrivelse af rockens musikalske sider afgørende. Ved undervisning i arrangement af rock – f.eks. i gymnasiet, på seminarier og på universitetet – er en sådan beskrivelse essentiel. Alt for ofte får undervisning i rockarrangement præg af „gode råd“, der afhænger af den enkelte lærers personlige erfaring – i modsætning til „klassisk“ satsarbejde, der er anderledes teoretisk velfunderet.

En undersøgelse af rockens musikalsk-analytiske aspekter vil således være et længe tiltrængt supplement til øvrige grene af rockforskningen. Men derudover er en sådan undersøgelse naturligvis også interessant i sig selv som tilfredsstillelse af en simpel nysgerrighed over for, hvordan forskellige rockstilarter er „skruet sammen“. Netop denne nysgerrighed har vel været en stor del af drivkraften bag den traditionelle musikalsk analyse, der jo er en af musikvidenskabens centrale områder.

Rock

Ordet „rock“ anvendes i flere forskellige betydninger, og betegnelsen i denne sammenhæng er derfor påkrævet: Jeg anvender her en bred definition af rock som populærmusikken efter midten af 1950’erne – der således ikke omfatter jazz, men rock’n’roll, soul, beat, reggae, punk, rhythm & blues, disco, heavy metal, pop, funk, house, hip hop etc. For at understrege at „pop“ ikke udelukkes, bruges undertiden betegnelsen „pop/rock“. I andre sammenhænge anvendes „rock“ nemlig om en mindre del af populærmusikken (der står i modsætning til „pop“ og/eller „mainstream“). Denne opdeling er dog som regel ikke i første række foretaget med henblik på selve musikken, men mere på f.eks. kulturelt tilhørsforhold, ideologi etc. Da projektet vil tage udgangspunkt de musikalske aspekter, er en sådan opdeling derfor mindre nærliggende.

Jeg påregner at koncentrere projektet om perioden fra midten af 1950’erne frem til starten af 1980’erne. Herved udelukkes godt nok betydelige rockkunstnere; men på den anden side er en vis afgrænsning en nødvendig forudsætning for en blot nogenlunde fyldestgørende beskrivelse.

Opdeling i stilarter

Rock – i bred forstand – kan i kun ringe grad siges at betegne én musikalsk stilart med en række fællestræk. Tværtimod dækker det en broget mangfoldighed af musikalske fænomener. Det er derfor nødvendigt at opdele rock i forskellige stilarter, hvis beskrivelsen ikke skal blive uanvendelig generel. Denne opdeling vil så vidt muligt tage sit udgangspunkt i gængse stilbetegnelser (såsom „funk“, „soul“ og „beat“). Disse stilbetegnelser er dog ofte betinget af ydre-musikalske faktorer som kulturelt udspring, ideologi etc. I projektet vil der blive diskuteret i hvor høj grad stilbetegnelserne karakteriserer musik med musikalske fællestræk. En sådan diskussion er dog naturligvis først meningsfuld efter en nærmere undersøgelse af musikken.

Målet er overordnet en historisk fremstilling af stilarterne. En rent historisk gennemgang er dog hverken hensigtsmæssig eller mulig. Forskellige stilarter overlapper i tid, og desuden har en række stilarter fællestræk, som det vil være naturligt at behandle samlet. Der vil naturligvis indgå en diskussion af sammenhængen mellem de forskellige stilarter, men mit primære ærinde er ikke at forklare, hvordan musikalske stiltræk er opstået, og hvorfra de kan tænkes at stamme. En sådan analyse kan kun foretages ved langt mere omfattende studier, der f.eks. inddrager beskrivelse af distributionen af rock, undersøgelser af forskellige musikkulturer etc. På den anden side er den musikanalytiske, stilhistoriske beskrivelse af rocken, som er mit projekt, en nødvendig forudsætning for diskussioner af påvirkningerne mellem forskellige stilarter, kunstnere, rockkulturer etc.

Musikalsk-analytiske aspekter

Med de musikalsk-analytiske aspekter menes umiddelbart notérbare parametre som harmonik, form, rytme, melodik, instrumentation, arrangement, men også andre parametre som sound, vokalstil og måden, hvorpå et nummer „svinger“. I projektet vil hver parameter som nævnt blive undersøgt og beskrevet hver for sig. Opdelingen i og vægtningen af musikalske parametre vil indgå som en del af projektet.

Projektet vil blive koncentreret om „klassiske“ parametre såsom instrumentation, melodik, harmonik og form, da de er forholdsvis lette at beskrive, analysere og diskutere. For eksempel findes der almindeligt accepterede og anvendelige notationsformer. Derfor vil arbejdet med disse parametre umiddelbart vise sig mere frugtbart. Rock er da også kendetegnet ved en egenartet behandling af harmonik, melodik, rytme, form etc. Der er således i rock opstået nye former for harmonik, nye melodiske strukturer, nye karakteristiske formtyper, nye trommerytmer etc.

En skarp adskillelse mellem musikkens forskellige parametre er dog hverken mulig eller hensigtsmæssig. For eksempel har både bluesmelodik og manipulationen af guitarens lyd haft stor indflydelse på harmonikken i den britiske rockmusik fra 1960’erne. Omvendt spiller f.eks. harmonik, melodik og arrangement alle en vigtig rolle for et nummers sound. Tilsvarende hænger sangstilen uundgåeligt sammen med melodikken. En analyse af de svært håndgribelige – men absolut ikke mindre vigtige – musikalske parametre vil således kunne tage udgangspunkt i en beskrivelse af lettere håndtérbare parametre som harmonik og melodik. Hovedvægten i mit projekt vil dog – også af hensyn til projektets omfang – være de umiddelbart notérbare parametre.

Overvejelser vedrørende metode

Litteraturen om rockens musikalsk-analytiske aspekter er yderst sparsom og er desværre i mange tilfælde ikke tilstrækkelig velfunderet. Projektet vil derfor i høj grad blive baseret på transskription og analyse af et betragteligt antal rocknumre. I projektet vil kriterier til udvælgelse af numre til analyse blive diskuteret. Der vil endvidere blive foretaget interviews af musikere, arrangører, instrumentalundervisere, producere etc. Desuden vil et kortere ophold ved f.eks. Institute of Popular Music ved Liverpool University, der har specialiseret sig i analyse af populærmusik, være en naturlig del af projektforløbet.

Den manglende beskrivelse af rockens musikalsk-analytiske aspekter medfører ikke uventet en tilsvarende mangel på analysemetoder og notationsformer. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte musikalske parametre vil der derfor indgå en diskussion af blandt andet transskriptionsproblemer og notationsmuligheder. Det er klart, at man ikke altid uden videre kan anvende metoder og notationsformer, der er udviklet med en anden musik som genstand. For eksempel kan rock kun delvist siges at være funktionstonal, og det er derfor nødvendigt at være yderst varsom med hensyn til anvendelsen af funktionsanalysen og den tilhørende terminologi. Tilsvarende vil andre analysemetoder og notationsformer (for eksempel sædvanlig nodeskrift) ofte vise sig utilstrækkelige eller direkte misvisende, og brugen af disse vil derfor i høj grad forme sig som en diskussion.

Afslutning

Det er vigtigt at understrege nok en gang, at mit projekt ikke er en „analyse af rock“. En nok så grundig beskrivelse af de musikalske aspekter kan ikke stå alene som en analyse af et givent rocknummer. Andre aspekter (f.eks. tekst og image) må inddrages i en analyse, ligesom en sådan mere overordnet analyse indebærer en lang række metodiske problemer, der bør overvejes. Mit projekt er „blot“ en beskrivelse af rockens musikalske aspekter. På den anden side må en sådan beskrivelse nødvendigvis – således som det tidligere er argumenteret – indgå i en mere fyldestgørende analyse af et rocknummer, en rockkunstners produktion eller en rockstilart.

Til slut kan det nævnes, at projektet kan ses som en videreførelse af mit speciale, der er en beskrivelse, analyse og diskussion af rockens harmonik med hovedvægt på perioden 1955-70, samt af den formale opbygning med særlig vægt på harmonikken.