Jesper Juellund Jensen      

Indholdsfortegnelse

Forord


1. Indledning

1.1 Musikalske normer

1.2 Beskrivelse af musikalske normer

1.3 Ide og realisation

1.3a Fraser
1.3b Numre
1.3c Grader af identitet
1.3d Autor
1.3e Stil og ide
1.3f Notation
1.3g Afslutning

1.4 Repertoire – udvælgelse af numre

1.5 Parametre

1.5a Pertinens
1.5b Parametre som anaytiske indfaldsvinkler
1.5c Valg af analyseparametre

1.6 Terminologi

1.6a Generelle overvejelser
1.6b Harmonik
1.6c Melodiske trin
1.6d Form
1.6e Amadeus
1.6f Andre betegnelser

1.7 Afslutning


2. Bagvedliggende strukturer

2.1 Schenker-analyse

2.1a Bagvedliggende melodisk struktur
2.1b Bagvedliggende harmonisk struktur

2.2 Andre antagelser i Schenker-analyse

2.2a Harmonik i Schenker-analyse
2.2b Bevægelse med retning mod et mål
2.2c Stemmeføring
2.2d Typiske melodiske diminutioner i Schenker-analyse

2.3 Dybere strukturelle lag

2.4 Dybere strukturelle lag i Schenker-analyse

2.4a Baggrund
2.4b Udfoldelse
2.4c Lineær progression
2.4d Lineært intervallisk mønster
2.4e Sammenfatning

2.5 Hierarkiske repræsentationer, træer

2.5a Krydsende grene

2.6 Andre dybe strukturelle lag

2.6a Et eksempel: Oh! Carol

2.7 Afslutning


3. Tonehøjde

3.1 Toneide

3.1a Tonehøjde som toneide og realisation
3.1b Dur/mol-toneidekomplekset, tonenavne
3.1c Andre toneideer
3.1d Transskription af tonehøjde
3.1e Transskriptioner i denne afhandling
3.1f Forholdet mellem toneide og tonehøjde – „hvad der egentlig menes“
3.1g Schenker-analyse og toneideer
3.1h Afslutning – toneide

3.2 Modus

3.2a Dur/mol-tonalitet
3.2b Modalitet som modsætning til dur/mol-tonalitet
3.2c Kirketonale skalaer
3.2d Modal jazz
3.2e Afslutning

3.3 Modus i pop- og rockteori

3.3a Skalabaseret modalitet
3.3b Modalitet som afvigelse fra dur/mol-tonalitet
3.3c Andre modusbegreber
3.3d Afslutning – modus i pop- og rockteori

3.4 Notation og navngivning

3.4a Navngivning med diatonisk udgangspunkt
3.4b Navngivning med ikke-diatonisk udgangspunkt
3.4c Valg af diatonisk skala

3.5 Afslutning – tonehøjde


4. Tidslige forhold

4.1 Metrik

4.1a Metriske lag
4.1b Puls og takt
4.1c Metrum og periodestruktur
4.1d Afslutning – metrisk struktur

4.2 Metrum

4.2a Ujævn todeling af puls
4.2b Ujævn puls
4.2c Polyrytme
4.2d Taktartsbenævnelser
4.2e Grundrytme
4.2f Afslutning – metrum

4.3 Rytme

4.3a Rytmisk betoning
4.3b Faktorer i dannelsen af rytmisk betoning
4.3c Tvetydig rytme
4.3d Højere rytmiske betoningslag
4.3e Jambiske og trokæiske rytmer
4.3f Time-span analysis
4.3g Afslutning – rytme

4.4 Forholdet mellem rytme og metrum

4.4a Rytmenotation
4.4b Metrisk forankring
4.4c Synkope
4.4d Lift
4.4e Lift eller polyrytme?
4.4f Optaktsynkope
4.4g Affrasering
4.4h Følgesynkope
4.4i Tekstsynkope
4.4j Afslutning

4.5 Grupperingsstruktur

4.5a Grupper
4.5b Indre gruppestruktur
4.5c Sammensatte grupper
4.5d Afslutning – grupperingsstruktur

4.6 Eksempler

4.6a Tammy Wynette: He Loves Me All The Way (1970)
4.6b Buddy Holly: It Doesn’t Matter Anymore (1959)

4.6c Afslutning


5. Formelle modeller

5.1 Rytme

5.1a Metrum
5.1b Rytmiske positioner
5.1c At tilhøre et metrisk lag
5.1d Metrisk betoning
5.1e Toner og rytmer
5.1f Generelle regler
5.1g Tekst

5.2 Simpel melodirytme

5.2a Uformel beskrivelse af simpel melodirytme
5.2b Synkoper
5.2c Overensstemmelse mellem rytmisk og metrisk betoning
5.2d Jævn melodirytme
5.2e Regler for simpel melodirytme

5.3 Test af givne rytmer i simpel melodirytme

5.3a Du kære blide danske bæk
5.3b Cockles and Mussels
5.3c Der er ingenting i verden
5.3d Heidenröslein
5.3e Afslutning

5.4 Genering af „simple melodirytmer“

5.4a Computerprogram
5.4b Et eksempel: I skovens dybe stille ro
5.4c Afslutning

5.5 En rytmisk norm for rock og pop – versrytme

5.5a Metrisk struktur
5.5b Standardrytme
5.5c Polyrytme
5.5d Overordnet rytmesammensætning
5.5e Regler for versrytme

5.6 Vurdering af modellen for versrytme

5.6a Eksempler på rytmer
5.6b Hovedtryk
5.6c Lift som punkteret fjerdedel
5.6d Punkteret fjerdedel på betonet tid (fjerdedelsnode .8.-delsnode  )
5.6e Optaktsynkope
5.6f Svag affraseringssynkope
5.6g Lavere metriske lag
5.6h Afslutning

5.7 Afslutning – formelle modeller


6. Bluesbaseret rock’n’roll

6.1 Rock’n’roll-blues-modus

6.1a Grundlag
6.1b Overtertser til 1 og 5: bluesterts og bluesseptim
6.1d Underterts fra grundtonen: 6
6.1e Underterts fra dominanten: 3
6.1f Tertsen som melodisk interval
6.1g Undersekund fra 8: b7
6.1h 4
6.1i 3 som akkordtone
6.1j 7
6.1k V (2 og 5)
6.1l Intonation
6.1m Rock’n’roll-bluesmodus og durtonalitet
6.1n Inddragelse af andre elementer
6.1o Afslutning – rock’n’roll-blues-modus

6.2 Hele melodier

6.2a Fraser
6.2b Hele bluesskemaet – grupperingsstruktur
6.2c Hele bluesskemaet – harmonik
6.2d Hele bluesskemaet – baggrundsstruktur

6.3 Afslutning – bluesbaseret rock’n’roll


7. Amerikansk pop o. 1960

7.1 Stilstand og bevægelse

7.1a Grupperingsstruktur
7.1b Standardrundgang
7.1c Afslutning – stilstand og bevægelse

7.2 Modus

7.2a Durtonalitet
7.2b Popmodalitet
7.2c Afslutning, modus

7.3 Rytme

7.3a Placering af hovedtryk
7.3b Svag forbindelse mellem tekstrytme og metrisk struktur
7.3c Sammensatte grupper
7.3d Rytme – afslutning

7.4 Vers

7.4a Strukturelle accenter
7.4b Hovedtone, der videreføres nedad
7.4c Afbrydelse, sammentrækning
7.4d 1 som indledende kernetone i vers
7.4e Grupperingsstruktur

7.5 Kontrast

7.6 Hele numre


8. 1960’ernes r&b

8.1 Rock-blues-modus

8.1a Navngivning
8.1b Rock’n’roll-blues-modus
8.1c Bluestoner som kernetoner
8.1d Bluestoner som klangfarvning
8.1e Melodisk akkompagnement
8.1f bVIIIVI
8.1g Andre vendinger med b3 og b7
8.1h Modal forankring
8.1i Blueskvint
8.1j Rock-blues-modus – afslutning

8.2 Andre modale træk

8.2a Popmodale træk
8.2b Bluesmol
8.2c Tonikalisering
8.2d Skift i modus
8.2e Modus i soul
8.2f Andre modale træk – afslutning

8.3 Rytme

8.3a Lavere metriske lag, sammensatte rytmer
8.3b Metrisk forankring
8.3c Modbetoning
8.3d Rytme – afslutning

8.4 Længere forløb

8.4a Overordnet form
8.4b Additive og multiplikative grupperinger
8.4c Metriske forskydninger
8.4d Melodisk baggrund

8.5 Afslutning – 1960’ernes r&b


9. Afslutning


Bilag


A. Bibliografi

A.1 Bøger

A.2 Artikler

A.3 Internetsteder


B. Kilder

B.1 Diskografi

B.2 Noder


C. Transskriptioner

C.1 Oversigt over numre

C.2 Symbolforklaring til transskriptioner

C.3 Transskriptioner


D. Program til rytmemodel

D.1 Prolog

D.2 Rytme

D.2a Datarepræsentation
D.2b Klausuler
D.2c Simple data
D.2c Metrum (regel a1-3)
D.2c Positioner og afstande (regel b1-2)
D.2d At tilhøre et metrisk lag (regel c og til dels e5)
D.2e Metrisk betoning (regel d)
D.2d Rytme (regel e1-5)
D.2h Afslutning – rytme

D.3 Simpel melodirytme

D.3a Synkoper (regel g1-2)
D.3b Overensstemmelse mellem rytmisk og metrisk betoning (regel h)
D.3c Jævn melodirytme (regel i)
D.3d Simpel melodirytme
D.3e Tjek af rytmer
D.3f Generering af rytmer

D.4 Versrytme

D.4a Trykstærke og tryksvage stavelser
D.4b Metrum (regel g)
D.4b Standardrytme (regel h1-6)
D.4c Polyrytme (regel i)
D.4d Overordnet rytmesammensætning
D.5 Afslutning


E. Resuméer

E.1 Resume

E.2 Summary in English