1.3a Fraser
1.3b Numre
1.3c Grader af identitet
1.3d Autor
1.3e Stil og ide
1.3f Notation
1.3g Afslutning

1.5a Pertinens
1.5b Parametre som anaytiske indfaldsvinkler
1.5c Valg af analyseparametre

1.6a Generelle overvejelser
1.6b Harmonik
1.6c Melodiske trin
1.6d Form
1.6e Amadeus
1.6f Andre betegnelser

2.1a Bagvedliggende melodisk struktur
2.1b Bagvedliggende harmonisk struktur

2.2a Harmonik i Schenker-analyse
2.2b Bevægelse med retning mod et mål
2.2c Stemmeføring
2.2d Typiske melodiske diminutioner i Schenker-analyse

2.4a Baggrund
2.4b Udfoldelse
2.4c Lineær progression
2.4d Lineært intervallisk mønster
2.4e Sammenfatning

2.5a Krydsende grene

2.6a Et eksempel: Oh! Carol

3.1a Tonehøjde som toneide og realisation
3.1b Dur/mol-toneidekomplekset, tonenavne
3.1c Andre toneideer
3.1d Transskription af tonehøjde
3.1e Transskriptioner i denne afhandling
3.1f Forholdet mellem toneide og tonehøjde – „hvad der egentlig menes“
3.1g Schenker-analyse og toneideer
3.1h Afslutning – toneide

3.2a Dur/mol-tonalitet
3.2b Modalitet som modsætning til dur/mol-tonalitet
3.2c Kirketonale skalaer
3.2d Modal jazz
3.2e Afslutning

3.3a Skalabaseret modalitet
3.3b Modalitet som afvigelse fra dur/mol-tonalitet
3.3c Andre modusbegreber
3.3d Afslutning – modus i pop- og rockteori

3.4a Navngivning med diatonisk udgangspunkt
3.4b Navngivning med ikke-diatonisk udgangspunkt
3.4c Valg af diatonisk skala

4.1a Metriske lag
4.1b Puls og takt
4.1c Metrum og periodestruktur
4.1d Afslutning – metrisk struktur

4.2a Ujævn todeling af puls
4.2b Ujævn puls
4.2c Polyrytme
4.2d Taktartsbenævnelser
4.2e Grundrytme
4.2f Afslutning – metrum

4.3a Rytmisk betoning
4.3b Faktorer i dannelsen af rytmisk betoning
4.3c Tvetydig rytme
4.3d Højere rytmiske betoningslag
4.3e Jambiske og trokæiske rytmer
4.3f Time-span analysis
4.3g Afslutning – rytme

4.4a Rytmenotation
4.4b Metrisk forankring
4.4c Synkope
4.4d Lift
4.4e Lift eller polyrytme?
4.4f Optaktsynkope
4.4g Affrasering
4.4h Følgesynkope
4.4i Tekstsynkope
4.4j Afslutning

4.5a Grupper
4.5b Indre gruppestruktur
4.5c Sammensatte grupper
4.5d Afslutning – grupperingsstruktur

4.6a Tammy Wynette: He Loves Me All The Way (1970)
4.6b Buddy Holly: It Doesn’t Matter Anymore (1959)

5.1a Metrum
5.1b Rytmiske positioner
5.1c At tilhøre et metrisk lag
5.1d Metrisk betoning
5.1e Toner og rytmer
5.1f Generelle regler
5.1g Tekst

5.2a Uformel beskrivelse af simpel melodirytme
5.2b Synkoper
5.2c Overensstemmelse mellem rytmisk og metrisk betoning
5.2d Jævn melodirytme
5.2e Regler for simpel melodirytme

5.3a Du kære blide danske bæk
5.3b Cockles and Mussels
5.3c Der er ingenting i verden
5.3d Heidenröslein
5.3e Afslutning

5.4a Computerprogram
5.4b Et eksempel: I skovens dybe stille ro
5.4c Afslutning

5.5a Metrisk struktur
5.5b Standardrytme
5.5c Polyrytme
5.5d Overordnet rytmesammensætning
5.5e Regler for versrytme

5.6a Eksempler på rytmer
5.6b Hovedtryk
5.6c Lift som punkteret fjerdedel
5.6d Punkteret fjerdedel på betonet tid (. )
5.6e Optaktsynkope
5.6f Svag affraseringssynkope
5.6g Lavere metriske lag
5.6h Afslutning

6.1a Grundlag
6.1b Overtertser til og : bluesterts og bluesseptim
6.1d Underterts fra grundtonen:
6.1e Underterts fra dominanten:
6.1f Tertsen som melodisk interval
6.1g Undersekund fra :
6.1h
6.1i som akkordtone
6.1j
6.1k V ( og )
6.1l Intonation
6.1m Rock’n’roll-bluesmodus og durtonalitet
6.1n Inddragelse af andre elementer
6.1o Afslutning – rock’n’roll-blues-modus

6.2a Fraser
6.2b Hele bluesskemaet – grupperingsstruktur
6.2c Hele bluesskemaet – harmonik
6.2d Hele bluesskemaet – baggrundsstruktur

7.1a Grupperingsstruktur
7.1b Standardrundgang
7.1c Afslutning – stilstand og bevægelse

7.2a Durtonalitet
7.2b Popmodalitet
7.2c Afslutning, modus

7.3a Placering af hovedtryk
7.3b Svag forbindelse mellem tekstrytme og metrisk struktur
7.3c Sammensatte grupper
7.3d Rytme – afslutning

7.4a Strukturelle accenter
7.4b Hovedtone, der videreføres nedad
7.4c Afbrydelse, sammentrækning
7.4d som indledende kernetone i vers
7.4e Grupperingsstruktur

8.1a Navngivning
8.1b Rock’n’roll-blues-modus
8.1c Bluestoner som kernetoner
8.1d Bluestoner som klangfarvning
8.1e Melodisk akkompagnement
8.1f VII→IV→I
8.1g Andre vendinger med og
8.1h Modal forankring
8.1i Blueskvint
8.1j Rock-blues-modus – afslutning

8.2a Popmodale træk
8.2b Bluesmol
8.2c Tonikalisering
8.2d Skift i modus
8.2e Modus i soul
8.2f Andre modale træk – afslutning

8.3a Lavere metriske lag, sammensatte rytmer
8.3b Metrisk forankring
8.3c Modbetoning
8.3d Rytme – afslutning

8.4a Overordnet form
8.4b Additive og multiplikative grupperinger
8.4c Metriske forskydninger
8.4d Melodisk baggrund

D.2a Datarepræsentation
D.2b Klausuler
D.2c Simple data
D.2c Metrum (regel a^1-3)
D.2c Positioner og afstande (regel b^1-2)
D.2d At tilhøre et metrisk lag (regel c og til dels e⁵)
D.2e Metrisk betoning (regel d)
D.2d Rytme (regel e^1-5)
D.2h Afslutning – rytme

D.3a Synkoper (regel g^1-2)
D.3b Overensstemmelse mellem rytmisk og metrisk betoning (regel h)
D.3c Jævn melodirytme (regel i)
D.3d Simpel melodirytme
D.3e Tjek af rytmer
D.3f Generering af rytmer

D.4a Trykstærke og tryksvage stavelser
D.4b Metrum (regel g)
D.4b Standardrytme (regel h^1-6)
D.4c Polyrytme (regel i)
D.4d Overordnet rytmesammensætning
D.5 Afslutning