Her kommer videoen

1. Partnerbesøg - det første møde med virkeligheden

De sydafrikanske kystfiskere har fået frataget deres ret til at fiske. De fleste havde ingen tiltro til, at det kunne nytte noget, at forsøge at påvirke lovgiverne.
For 5 år siden begyndte de at organisere sig i Coastal Links. Og gennem denne organisation har de nu fået en stemme. CL har et tæt samarbejde med oplysningsorganisationen Masifundise, som har eksisteret siden kampen mod apartheid i 1970’erne. Afrika Kontakt og Masifundise har siden 2005 søgt at udvikle nye metoder til at understøtte marginaliserede gruppers selvorganisering.
Mads Barbesgaard er geografistuderende og ny i Afrika Kontakt. På sin første besøgsrejse til Sydafrika skal Mads afholde workshops med fiskere fra Coastal Links omkring EU og fiskeri. Det viser sig ikke at være så enkelt.

Spørgsmål/diskussionspunkter
- Eksemplet viser en ny aktivist og hans første besøgsrejse
- AK sender altid en erfaren projektmedarbejder med den nye - hvorfor?
- Mads har et formål med sin tur - en pointe/problemfelt han gerne vil 'aflevere' til de lokale aktivister - hvilket?
- Hvorfor var Mads udvalgt?
- Møde med forventlige fordomme: 'han er så ung!', 'hvad har han af erfaring?'
- Og modstand mod at deltage i spillet: 'vi kalder deres politik "rape and run"'
- Naseeg påpeger at sproget kan blive et problem, hvad betyder det for partnerorganisationen?
- Hvad overraskede Mads mht. forberedelse?
- Hvem fik noget ud af workshops'ene?
- Kunne han havde grebet det an på en anden måde?
- Se evt. også '5. netværksarbejde' hvor Mads er med Carsten til en anden workshop.
- Er det godt at have en konkret opgave på sin første besøgsrejse, eller bedre kun at observerer?
- Hvad får sydpartneren ud af et besøg som Mads' - på kort sigt - og på lang sigt?
- Hvad får AK ud af at sende en 'ny' afsted?
- 'Sagen' er et befolkningsmindretal som mister deres livsgrundlag af politiske årsager. Grundene kan være ekspropriering, virksomhedslukning, tvangsflytninger, konkurrence m.v., i dette tilfælde var det en ny fiskerilov, som indførte kvoter til fordel for de store trawl-firmaer. Ofte er det de mindst uddannede befolkningsgrupper det går ud over, hvordan er andres erfaringer med mobilisering ogg organisering af disse grupper?
Mest i relation til egentlig udsending:
- Hvilke krav bør man stille til udsendte fra den danske partner?
- Hvordan sikrer man, at udsendte er kvalificerede?
- Skal man bestå en prøve?
- Opstil selv en liste over relevante krav for jeres egen organisation.
- Hvilke krav til kommunikation stiller samarbejdet omkring udsendte?
- Hvilke krav til ledelse og organisation stiller samarbejdet om udsendte?

2. Partnerskab - afstemning af forventninger

Da Carsten første gang præsenterede Afrika Kontakts projektplan for den kommende partner Masifundise var de ikke begejstrede. De var enige i målet, at kystfiskerne skulle inddrages i forvaltningen af resurserne, men mente ikke at AK havde forstået konteksten og at det var en helt anden vej man skulle gå.
Carsten Petersen er fiskeribiolog og aktivist i Afrika Kontakt. Har boet og arbejdet i Cape Town, Sydafrika flere gange. Han har arbejdet sammen med Naseeg Jaffer fra Masifundise siden projektet startede i 2005.

Spørgsmål/diskussionspunkter
- Hvad var AK's mål?
- Hvad mener Naseeg er metoden til at komme i kontakt med fiskerne?
- Hvad betød noget da AK skulle vælge partner?
- Hvilke processer skulle projektet igennem før man kunne starte der hvor man havde tænkt sig?
- Forskel 'donor' og 'partner'?
- Nordpartnerens forventninger til både problemformulering, mål og metode - stemmer de overens med sydpartnerens forventninger?
- Hvem har ret?
- Tiden som dimension (4 år er lang tid før man når til et brugbart udgangspunkt!)
- Naseegh siger: Det er vigtigt ikke at have en agenda (dagsorden med hjemmefra). Hvad mener han med det?
- Kan man komme uden dagsorden?
- Carsten siger: Masifundise fremstår som legitim organisation i kystsamfundene. Hvad mener han med det?
- Skal man finde en samarbejdspartner med samme filosofi – hvad menes med det?

3. Kapacitetsopbygning - menneskelige resurser

Da fiskerne med hjælp fra Masifundise begyndte at organisere sig, mødte de store udfordringer. En stor organisation kræver ordentligt lederskab fra det lokale til det nationale plan. Hvordan rekruteres nye ledere og hvilke egenskaber er det vigtigt at have.
Hahn Goliath er leder af kystfiskernes organisation Coastal Links med over 1000 medlemmer. For ikke ret mange år siden var han selv en almindelig ung fisker fra Doringbaii, en lille fiskerby på Sydafrikas vestkyst.

Spørgsmål/diskussionspunkter
- Som udgangspunkt findes der folk derude som har lederegenskaber, hvordan finde dem?
- Hvordan kom Hahn ind i organisationsarbejdet?
- Hvilke arbejdsredskaber gør Hahn brug af?
- Hvad kan forhindre Hahn i at arbejde for fuld kraft?
- Generelt: hvordan det pludselig, af private årsager, i perioder kan være svært at komme i kontakt med sin samarbejdspartner.
- Hvordan får Hahn fiskerne til at diskutere politik?
- Hvad er den næste udfordring for Coastal Links?
- Generelt for mobilisering/organisering: Måske er det ikke muligt for en befolkningsgruppe blot at vælge en leder, måske skal ledere oplæres først?
- Er det i så fald demokratisk?
- Er det en nødvendighed?
- Hvem skal i givet fald stå for udvælgelsen?

4. Monitorering og evaluering

Afrika Kontakt have udviklet et system til afrapportering til Danida. Men første gang Masifundise skulle afrapporterer meldte de tilbage at det system kunne de overhovedet ikke arbejde med. Hele begrebsverdenen var dem fremmed. Og er vant til en langt mere narrativ skriftlig formidling.
Men der skal jo evalueres og Danida skal have sine rapporter, så Jannick Svendsen, aktivist i Afrika Kontakt stod over for en stor udfordring. Mandla, Jannicks samarbejdspartner fra Masifundise er ansvarlig for kommunikation i organisationen og det er ham der skal implementerer det nye evalueringssystem. De to arbejder sammen fra hver sin ende af verden, men kan det lykkedes at få enderne til at mødes?

Spørgsmål/diskussionspunkter
- Forskelle på den måde sydpartneren er vant til at formidle og donors/nordpartners forventninger?
- Hvordan arbejder Jannick og Mandla sammen?
- Hvordan har processen været i udviklingen af det nye system?
- Hvad er problemet med at mange data er opført under 'andet'
- Der er to (mindst) ting i hele evalueringsproblematikken: de formelle krav og så brugbarheden af evalueringsbegreberne. Hvordan stiller sydpartneren sig til dem?
- Hvordan tilfredsstiller Masifundise de forskellige krav til skriftlig formidling, som de møder?
- Hvordan kan moderne medier som nettet, skype, sms osv. bruges til at knytte partnere sammen og gøre arbejdet mere effektivt - og billigere?
- Hvilke praktiske og menneskelige forhindringer møder man når inddrager nye medier i man samarbejdet med sydpartneren?
- Er monitorering og evaluering en besværlig hæmsko, hvordan?
- Er monitorering og evaluering et nyttigt arbejdsredskab, hvordan?

5. Netværksarbejde - lokalt og globalt

Det er svært at få kystfiskeriest bidrag til samfundsøkonomien og det sociale liv på regeringernes dagsorden. På papiret bidrager de ikke meget til BNP. Kystfiskerne er nødt til at sætte ord på hvordan de små samfunds omdrejningspunkt er fiskeriet, denne viden er nødt til at blive samlet op og via de rette netværk blive givet videre til politikere på højeste plan.
Christian Adams er ny i Coastal Links. Han er fisker fra den lille by Mamre på vestkysten. Han har aldrig været uden for Sydafrika, men han taler engelsk og han har et pas og nu skal han rejse til den internationale fiskerikonference, som Afican Union afholder i Banjul, Gambia. Er det muligt at spinde et net som inkluderer både kystfiskeren som kun kan skrive sit navn og fiskeriministrene i den Afrikanske Union?

Spørgsmål/diskussionspunkter
- At arbejde på helt lokalt plan kan være en stor udfordring - ligesom at trænge igennem på en stor konference kan være det!
- Hvad er udfordringerne de forskellige steder?
- Hvorfor sender masifundise ikke bare Naseeg afsted til Banjul, Gambia?
- Var Christian med som tilhører?
- Hvad er Carstens dagsorden på mødet med de lokale fiskere?
- Hvordan griber han det an, hvilken dagsorden har han?
- Hvordan præsentere Naseeg kystfiskernes sag på African Union konferencen?
Hvordan er hans legitimitet?
- Hvilke 'merværdi' er der i partnerskab frem for donor/modtager forholdet?
- Hvad kan nordpartneren gør i nord?
- Er det reelt pengene som er hjælpen - samarbejdet er mest for nordpartnerens skyld?
- Hvad forstår Afrika Kontakt ved netværksarbejde?
- Hvilke handliger/aktioner m.v. som du har set gennemført i disse fem film, kunne ikke være gennemført uden en nordpartner?
- Hvilke er kun afhængige af pengetilførslen, hvilke (om nogen) er afhængige af en samarbejdende partner?
- Hvad ser det ud til at AK får ud af partnerskabet?
- Er der nogle 'arbejdsprincipper' som går igen i de 5 film?
- Har filmene sat nogle tanker igang hos dig i forhold til jeres eget projekt. I givet fald hvilke?

*

 

Tekster til videoerne og forslag til spørgsmål/diskussionsemner


- Demoside til Projektrådgivningen /CYRK PRODUCTIONS ApS, februar. 2011
De fem korte film zoomer ind på forskellige aspekter af det fem år gamle partnerskab mellem sydafrikanske Masifundise og danske Afrika Kontakt.

Håbløshed, stoffer og kriminalitet har længe floreret i de små fisker-townships på den Sydafrikanske vestkyst. Siden fiskerne på grund af en nyliberal lovgivning fik frataget deres ret til at fiske i 2001 har det været en daglig kamp for fiskerne at opretholde livet. De fleste har ingen tiltro til, at det nytter noget, at føre sag mod de store firmaer og forsøge at påvirke lovgiverne – deres erfaring siger dem at de ikke bliver regnet for noget og at deres stemme er ligegyldig.

Kystfiskerne har igennem de sidste 5 år organiseret sig i Coastal Links. Og gennem denne organisation har de nu fået en stemme. CL har et tæt samarbejde med Masifundise, som har eksisteret siden kampen mod apartheid i 1970’erne. Ordet ’masifudise’ er bantu og betyder ’udvikling gennem læring’. Afrika Kontakt samarbejder med Masifundise og Coastal Links og har siden 2004 søgt at udvikle nye metoder til at understøtte marginaliserede gruppers selvorganisering.
Påstanden er at kun selvmobilisering fører til varig forandring.

Vælg en film til højre og klik på filmen herunder. Filmen kan ses full-screen ved at kikke på symbolet på afspilleren.
Tekster og spørgsmål til filmene findes i feltet nederst.

Film: Eksempler på Partnerskab

 

Personer:


Mads Barbesgaard, Geografistuderende, ny i Afrika Kontakt . På sin første besøgsrejse til Sydafrika. Interesseret i EU lovgivning overfor ulandene, specielt EPA og fiskeri. Skal afholde workshops med Coastal Links folk omkring EU og fiskeri.


Naseeg Jaffer, Chairman, Masifundise. Har været med fra starten (siden før apartheids afskaffelse) og har startet Coastal Links organisationen og har 'fundet' Hahn Goliath og arbejdet samme med Carsten siden 2005.


Carsten Petersen, Aktivist i Afrika Kontakt, Fiskeribiolog. Har boet og arbejdet i Cape Town, Sydafrika flere gange. Med på projektet siden 2005.


Hahn Goliath, Coastal Links, Leder. Begyndte selv som fisker i Doringbaii en lille fiskerby på Sydafrikas vestkyst. Bor stadig i Doringbaii.


Mandla, Masifundise. Ansvarlig for kommunikation i organisationen. Er lige nu ved implementerer det nye evalueringssystem.


Jannick Svendsen, aktivist i Afrika Kontakt. Har sammen med Mandla udviklet evaluerings/rapporterings-system til Masifundise.


Christian Adams, Coastal Links lokal leder. Fisker fra den lille by Mamre på vestkysten.Hørte først om Coastal Links i 2008 og deltager nu for første gang i et internationalt fiskerimøde.