I gang med rytmeboksnotation

Klap

I starten kan man blot lave et simpelt „gitter“ og sætte nogle mere eller mindre tilfældige krydser.

Kasse med felter.

Dirigenten tæller så højt „1, 2, 3…“, og eleverne klapper så, når der er et kryds. Man læser rytmen linje for linje, som en tekst.

Kanon

Meget sjovere bliver det dog, når man klapper gitteret som kanon. Opdel i 7 grupper (eller så mange linjer, der nu er).

Husk, at når man er færdig, skal man fortsætte med første linje.

Tæl indeni

I starten kan dirigenten tælle højt „1, 2, 3…“, men når kanonen først er i gang, kan man holde op med at tælle højt. Det kræver større opmærksomhed fra eleverne.

Dirigenten bør være klar til at hjælpe, hvis nogen falder ud. Det gøres nemmest ved, at dirigenten hele tiden sætter den gruppe ind, som skal starte forfra. Hvis en gruppe falder ud, så bliver de på et tidspunkt hjulpet ind fra starten. Når dirigenten har sat sidste gruppe ind, er det næste gang første gruppe, der er klar til at starte forfra.

Lav nye rytmer

Lad eleverne lave deres egne rytmer. Det er ikke spor farligt: Man må helt selv om, hvor man sætter krydser, og det er kun de andre, der kan lave fejl (ved at klappe forkert).

Og lad endelig eleverne være dirigenter!

Man kan også lade eleverne arbejde med mindre rytmebokse i små grupper, hvor man skiftes til at være dirigent. Hvis der fx er 5 i en gruppe, kan man arbejde med et gitter med 4 linjer (se nedenfor).

Når man laver mønstre, er det værd at huske, at man ved at se på en lodret kolonne kan se, hvor mange anslag der vil være på et bestemt pulsslag. Prøv fx at lave en rytme, hvor der slet ikke er nogen krydser i en kolonne. I starten er det dog lettest, hvis man har anslag i alle kolonner.

Gitterets størrelse

Husk, at man kan eksperimentere med alle mulige størrelser af kassen.

Kasse med forskellige størrelser.

I starten kan det være en god ide at bruge „skæve“ størrelser som 5x5 eller 7x7 i stedet for almindelige 4x4 eller 8x8. På den måde opstår der nemlig en „spænding“ i kraft af de usædvanlige periodelængder, som gør det musikalske resultat mere interessant, suggestivt og flydende. Leg med det – og lyt.

Læs i andre retninger

Man kan også prøve at „læse“ rytmerne på andre måder, fx kolonnevis oppefra og ned eller fra højre mod venstre. Eller lad hver elev finde sin egen „sti“ rundt i gitteret ved hele tiden at gå til et nabofelt efter eget valg. Igen: Leg med det.

Kasse med felter, der læses i forskellige retninger.

Opdeling af slag

En simpel måde at angive flere anslag i et pulsslag er ved hjælp af et tal, der angiver, hvor mange anslag der skal være. Et 2-tal angiver så, at man skal spilles to anslag osv.

Kasse med felter, hvor der står 2 eller 3 i stedet for kryds.

Man kan også opdele hvert pulsslag af en stiplet linje, således som det ses i eksemplet nedenfor. Som i eksemplet gør man så gerne de egentlige kasser for pulsslagene aflange.

Kasse med felter med to kryds i nogle af felterne.