Cyrk Link Maker

Cyrk Link Maker er et simpelt program, der kan oprette og redigere internetlinks som små dokumenter – linkdokumenter.

Et linkdokument indeholder simpelthen bare et link til en side på internet. Når man „åbner“ dokumentet (fx ved at dobbeltklikke), ledes man til siden i ens almindelige browser, fx Safari eller Firefox.

Sprog: Dansk, Engelsk

Men hvorfor ikke bare bruge de linkdokumenter, som Safari, Chrome eller Firefox opretter, når man trækker et til skrivebordet? Altså de såkaldte „webloc“-dokumenter? Det kan man skam også, men ulempen er, at de kun virker på OS X – ikke på iPhone eller iPad, i Dropbox eller i Windows. De linkdokumenter, som oprettes af Cyrk Link Maker virker også disse steder.

Cyrk Link Maker er udviklet af Cyrk ved Jesper Juellund Jensen, jjj@cyrk.dk, 2013. Jeg modtager gerne kommentarer om programmet, f.eks. forslag til forbedringer og meldinger om fejl.

Cyrk Link Maker er gratis, men hvis du bruger programmet jævnligt, vil jeg værdsætte en lille mail.

Download „Cyrk Link Maker” til Mac OS X
Version 1.0.2 – 28. april 2013 (1,9 Mbyte, zip-pakket)
Download „Cyrk Link Maker” til Windows
Version 1.0.3 – 25. juli 2015 (8,4 Mbyte, zip-pakket)
Cyrk
Jesper Juellund Jensen
Fordresgårdvej 50
2400 København NV
E-mail: jjj@cyrk.dk